Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
HARALD GRAAFELD
kongens Skatter1. Saxo, der rigtignok gjør Haakon Jarl til en Søn af Harald
Graafeld, lader denne dø efter kun at have betalt Skat i tre Aar, hvorefter Haakon
aldeles afkaster Aaget2. Dette tyder dog paa, at der har været et
Afhængighedsforhold, som Harald ej længer vilde erkjende. Hermed hænger det vistnok ogsaa
sammen, at Gunnhild og Harald nu, som vi erfare, opsloge deres egentlige Bopæl
i Kongehelle i Viken, thi Hensigten med dette kan ej have været nogen anden
end at være ved Haanden deels for at dæmpe Opstande, deels for at forsvare
dette Landskab mod Angreb af Danerne. Kongehelle omtales ved denne Lejlighed
allerede som en By med Gader, og hvor i det mindste Kongen og hans Moder
boede i en Gaard, opført af Steen3.
Harald og hans Brødre, eller maaske rettere hans Moder, udviklede saaledes
unegteligt en ikke ringe Grad af Kraft og Virksomhed, men det var deres Skade
at denne Energi var ledsaget af altfor megen Haardhed og for lidet Hensyn til
Folkets Forestillinger om en Konges Pligter og Rettigheder. Ogsaa over
Skatlandene gjorde de deres Herredømme gjeldende. Orknøerne beherskedes paa denne
Tid af Jarlen Thorfinn Hausakljuf, Torveinars Søn, men hans ældste Søn Arnfinn
var gift med Gunnhilds Datter, den rænkefulde Ragnhild, og allerede dette maa
have været nok til at sikre Gunnhild hendes Indflydelse over Øerne: vi se ogsaa,
at hun betragtede Orknøerne som sit egentlige Tilflugtssted, hvortil hun tyede,
naar hun ej længer kunde blive i Norge. Og Færøerne finde vi allerførst under
Harald omtalte som et norskt Skatland. Efter Sagaernes Ord skulde det synes,
som om Overherredømmet over dem var deelt mellem Harald Graafeld og Haakon
Jarl, thi det fortælles, at Høvdingen Hafgrim, en ivrig Blotmand, der boede paa
Hov i Sudrø4, havde den halve Deel af Øerne i Len af Harald Graafeld, medens
to andre Brødre, Breste og Beine Sigmundssønner, der boede paa Skuvø, havde
den anden Halvdeel i Len af Haakon Jarl, hvis Hirdmænd de vare5. Dette klinger
imidlertid noget usandsynligt. Snarere skulde man formode at Meningen var den,
at Hafgrim oprindelig havde faaet Halvdelen af Færøerne til Len af Harald,
men siden bekræftedes i denne Forlening af Haakon Jarl, paa samme Tid, som
1 Jomsvikingasaga Cap. 6.
2 Saxo, 10de Bog S. 479, 482. Man kunde maaske i hine udtrykkeligt nævnte 3 Aar ogsaa finde en
Bestyrkelse paa den ovenfor af os fremsatte Tidsregning.
8 Se især Njåls Saga, Cap. 3, hvor det udtrykkeligt heder, at Harald Graafeld og hans Moder
Gunnhild havde deres Sæde i Kongehelle; i det samme Cap. tales ogsaa om at Kongen var «i Byen», og om at
Gunnhild havde sit Højsæde i en Steenhall. Naar det i Kormaks Saga Cap. 24 heder, at Kormak, efter at
han, Tintein og Steingerd vare komne til Kong Haralds Hird, en Dag gik paa Gaden (stræti), saa
Steingerd sidde i en Stue, og kyssede hende, da synes det ligeledes som om Kongehelle hermed er meent.
4 Allerede af Navnet Hov se vi, at Hafgrim maa have haft et Hov (Offerhuus) paa sin Gaard.
5 Færeyingasaga Cap. 4. Olaf Tryggv. Saga Cap. 179.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
