Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
HARALD GRAAFELD
han heller ikke syntes at han havde gjort Danekongen større Skade, end Nøden
drev ham til, lovede han at komme», og Sendebudene droge bort med denne for
Haakon glædelige Efterretning. Ud paa Sommeren begav Harald sig ogsaa afsted
med tre Langskibe, og 80 Mand paa hvert1. Det ene af Skibene styredes af
Arin-bjørn Herse, Egil Skallagrimssøns Ven. Harald sejlede ud fra Viken og over til
Limfjorden, hvor han lagde til ved Hals. Her blev det ham sagt, at Danekongen
snart skulde komme2. Men efter den hemmeligt trufne Aftale ilede nu Guldharald
did med ni, til Vikingetog fuldkommen udrustede Skibe, og udæskede Harald
Graafeld til Kamp. Denne indsaa strax at han var svegen, og skal have spaaet
Guldharald at det ikke vilde gaa ham bedre; han gik modig i Land, fylkede sine
Mænd, og lavede sig til at modtage Angrebet, saa stor Overmagt end Guldharald
havde. Han opmuntrede sine Folk til at værge sig tappert, og kæmpede selv i
Spidsen for sin lille Skare, da Fylkingerne mødtes. Dog maatte han omsider
bukke under for Overmagten. Med ham faldt ogsaa den tro Arinbjørn og de fleste
af hans Mænd.
Harald Graafeld havde spaaet rigtigt. Det laa ikke i Haakon Jarls Plan at
lade Guldharald blive Konge i Norge. Aldrig saa snart var han borte, førend
Haakon Jarl begyndte at ængste Harald Gormssøn, idet han forestillede ham, hvor
farlig Guldharald nu vilde blive, efter at have erhvervet Norge. «Jeg frygter»,
sagde han, «at vi baade komme til at ro Ledingen og gjelde Ledings videt»3: nu
dræber Guldharald Harald Graafeld, saa tager han Kongedømmet i Norge, men
hvor tro bliver han Eder da, tænker I? I Vinter sagde han til mig, at hvis han
kunde komme til, vilde han dræbe Eder. Var det ikke bedre at vi saa til at skaffe
Eder selv Norge? Derved kunde I jo ogsaa hevne Eders Fostersøn». «Men det
sømmer sig ikke for mig at dræbe min Brodersøn», indvendte Harald. «Jeg skal
nok paatage mig at vinde Norge under Eder paa en eneste Dag», svarede Haakon,
«og saaledes gjengjelde Eder den Fred og Anseelse, jeg her har nydt, hvis I vil
love mig at indgaa Forlig med mig for Brodersønnens Drab, og desuden lade mig
faa Norge at raade over imod at blive Eders Jarl, sværge Eder Troskabsed, og
betale Eder den Skat, hvorom vi nærmere komme overeens: da er I større Konge
end Eders Fader, naar I raader over to Riger». Dette syntes Harald godt om, og
1 Altsaa tilsammen 240 Mand, som ovenfor anført.
2 Man maa formode, at Harald Gormssøn i denne Tid har opholdt sig enten i Slesvig eller paa Jæling
i den sydlige Deel af Nørrejylland, der synes at have været hans Hovedopholdssted, og hvor desuden de
bekjendte Mindesmerker om hans Fader og Moder findes.
3 En almindelig Talemaade, om at gjøre sig Umag forgjæves eller til egen Skade, hentet fra Bestemmelsen
i Loven om Ledingen. Den, som undlod at indfinde sig til Leding efter lovligt Udbud, skulde betale
Ledings-vide; hvis han gik paa et andet Skib, end han skulde, maatte han og betale Ledingsvide, uagtet han
deel-tog i Ledingen. Dette kaldtes at ro Ledingen og gjelde Vide, se ældre Gulathingslov Cap. 301.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
