Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HARALD GRAAFELDS OG GULDHARALDS DRAB
45
Sagen blev aftalt mellem dem. Haakon, som havde 12, eller efter en anden
Angivelse 15 Langskibe liggende færdigt rustede, drog afsted for at opsøge Guldharald,
og fandt ham kort efter hans Sejr over Harald Graafeld, da han og hans Mænd
altsaa endnu vare trætte af Striden. Efter en haard Kamp blev Guldharald
overvunden. Ifølge een Beretning skal han være falden i Slaget, ifølge en anden skal
han være bleven tagen til Fange og sidenefter hængt paa Haakons Befaling. Haakon
skal ogsaa have sat sig i Besiddelse af den Mængde Guld, som Guldharald førte
med sig, og som skal have fyldt to Kister og været mere end en eneste Mand i
Norden hidtil havde besiddet1.
Uagtet denne Begivenhed ikke omtales i danske Oldskrifter, og heller ikke
fortælles ganske paa samme Maade i alle norsk-islandske2, saa kan der dog ej
1 Snorre, Olaf Tryggv. Saga, Cap. 8—14. Olaf Tr. Saga i Fomm. S. Cap. 48—54. Fagrskinna, Cap.
37—44. .Ågrip, Cap. 9. Thjodrek Munk, Cap. 4, 5. Jomsvikingasaga Cap. 6, 7. Egils Saga, Cap. 81.
Knytlingasaga, Cap. 1. Odd Munks Olaf Tr. Saga, Cap. 12, 15. Olaf den helliges Saga, Cap. 12.
2 Saxo (10de B. S. 479, 482) siger kun, som ovenfor nævnt, at Harald (Graafeld) døde efter at have
betalt Skat for 3 Aar, og at Haakon var hans Søn. Sven Aagesøn nævner intet enten om Harald Graafeld
eller Haakon Jarl. Snorre og de øvrige Kongesagaer, der følge ham, stemme i det Hele taget med Fagrskinna,
og afvige derfra mere i Ord og Talemaader, end i den egentlige Fortælling. Mest afvigende er
Jomsvikingasaga, men som dog heelt igjennem er upaalidelig, og saavel ved sin Stiil, som ved de øjensynlige
Overdrivelser og Usandsynligheder, den indfører, viser sig mere at være et Slags historisk Roman, end at gjøre
Fordring paa fuldkommen Troværdighed. Ifølge Jomsvikingasaga skulde Haakon Jarl være kommen til
Danmark, fordi Harald Graafeld og Gunnhild Kongemoder ikke lode ham faa hele det Len, han ansaa sig
berettiget til efter sin Fader, nemlig fire Fylker; han vilde ej nøje sig med en Deel deraf, og begav sig derfor
med 10 Skibe fra Norge paa Vikingetog, men opholdt sig om Vinteren hos Harald Gormssøn, som indbød
ham til sig med 100 Mand. Med et lignende Antal Folk skulde Harald Gormssøn ogsaa have indbudt
Guldharald, om hvis Arvefordring paa Riget der her ej er nogen Tale. Ved et Gilde skulde Haakon Jarl have
sagt, at Harald Gormssøn ikke, som man paastod, var den ypperste Konge i Norden; dette kom for
Kongens Øren, han bad Haakon at forklare hvad han meente dermed, og denne sagde at det var et Skaar i
hans Anseelse, at Harald Graafeld længe havde siddet inde med de Skatter, han skyldte ham. Harald
erkjendte dette, men fordrede at Haakon skulde finde paa et Raad mod Harald Graafeld. Haakon
raadede nu til at lokke ham ned til Danmark under Venskabs Maske, og at Kongen, for at gjøre ham
desmere godtroende, skulde tilkjendegive sin Hensigt at ville fri til hans Moder Gunnhild, der endnu var
temmelig giftelysten; naar Harald kom ned, skulde Guldharald og Haakon overfalde og dræbe ham, imod
at faa hver sin Halvdeel af Norge som Skatland under Danmark. Ogsaa Guldharald erklærede sig villig
til at deeltage heri, og der sendtes Bud til Harald Graafeld og Gunnhild saaledes som Haakon Jarl havde
foreslaaet. Gunnhild raadede Harald til strax at rejse, og han drog afsted med 2 Skibe og 400 Mand.
Guldharald og Haakon Jarl havde imidlertid ved Danekongens Hjelp samlet en Styrke paa 60 Skibe, og traf
Harald ved Hals; men da Angrebet skulde ske, sagde Haakon at det var unødvendigt at kæmpe mod Harald
Graafeld med saa stor Overmagt, og at han deels selv for Slægtskabs Skyld havde Betænkeligheder ved at
kæmpe mod ham, deels helst vilde unde Guldharald Æren for Sejren. Guldharald angreb derfor alene
med 30 Skibe; Harald advarede ham, men forgjæves, og faldt i Kampen. Derpaa roede Haakon til, og gav
Guldharalds Mænd Valget, enten de vilde stride med ham, eller udlevere deres Herre; de valgte det sidste,
og Guldharald blev hængt. — Usandsynligheden af denne Beretning, i Sammenligning med den ovenfor
anførte, er iøjnefaldende. Dog synes Agrip for saa vidt at slutte sig dertil, som de Ord, det lægger Harald
Graafeld i Munden ved Guldharalds Angreb, næsten ere aldeles de samme, som dem, Jomsvikingasaga
lader ham sige. Det er ogsaa Jomsvikingasaga, som taler udførligt om Guldharalds Guld; Fagrskinna
har noget derom, og synes for saa vidt at have kjendt dens Beretning; at den ej forøvrigt følger den, vidner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
