Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
HAAKON JARL
efter at han ved Drabet paa Skofte maatte antages at have lagt sig ud med sin
Fader, troet at se de første Spor til en Misstemning mellem denne og Danekongen.
Heri har man dog neppe Ret. Hvis der allerede nu havde hersket noget Uvenskab
mellem Haakon og Harald, vilde hiin neppe senere paa dennes Bud have indfundet
sig med Hjelpetropper i Danmark, lige saa lidet som denne vilde have viist ham
den Tillid, som han, efter hvad i det Følgende vil sees, virkelig viste ham, ja
han vilde vel neppe engang have opfordret ham til at møde. Hans Venlighed
mod Erik kan meget vel forklares alene deraf, at han har faaet Godhed for den
raske ærekjære Yngling, og troet i ham at ville faa en dygtig og paalidelig Vasall.
Forøvrigt er der den største Sandsynlighed for, at det ikke var Harald, til hvem
Erik tyede, men derimod hans Søn Sven Tjuguskegg, Underkongen i Viken, og
at det var denne, som forlenede ham med Vingulmark og Raumarike. I Kvadet
Bandadraapa, som Eyjulf Dadaskald kvad om og for Erik selv, og hvor disse
Begivenheder omtales, siges der slet ikke udtrykkeligt, at det var Harald, som
skjænkede Erik Forleningen1. Det er aldeles ikke usandsynligt, at Harald
Gormssøns Navn her kun er indblandet af en senere Sagafortæller, der støttende sig til
Bandadraapa som den eneste samtidige Autoritet, uden videre har antaget den
her omtalte, men unavngivne, Hersker, for Harald Gormssøn, medens Skalden
dog har meent Sven Tjugeskegg. Andre Omstændigheder, fornemmelig det
Venskab, som senere herskede mellem Erik og Kong Sven2, bestyrke denne Mening.
Men herom, saa vel som om de øvrige politiske Forhold, der nu begyndte at udøve
deres Virkning paa Begivenhederne i Norge og overhoved i hele Norden, vil man
først kunne danne sig nogen klar Forestilling, efter at have kastet et Blik paa de
øvrige nordiske og nærmest til Norden grændsende Landes samtidige Historie.
13. Begivenheder og Forhold i Danmark, Sverige og Østerlandene.
Vi have seet, hvorledes den danske Konge Harald Gormssøn en Tidlang havde
kunnet spille Mester i Norden, og i en temmelig lang Række af Aar ej alene
forurolige Norge, men tilsidst ogsaa gjenvinde sin Æts forrige Besiddelser i dette
Land, og, i det mindste i Navnet, Overhøjheden over det Hele, medens man
derimod næsten ikke hører noget til de svenske Konger, eller disse i alle Fald ikke
indblande sig i Norges eller Danmarks Anliggender: et temmelig sikkert Tegn paa,
1 Der staar kun: Kun faa Aar talte hiin ædle Folkestyrer, da han drog syd over Søen med sin herlige
Skude til Fyrsten, da satte denne hiin hjelmskjulte Helt til at raade for Odinsbruden (o: Jorden, Landet).
2 Erik egtede endog senere Kong Svens Datter, deeltog siden med ham i Slaget ved Svaldr, og var
•efter hans Død en tro Ven af hans Søn Knut, hvilken han kraftigen understøttede ved Englands Erobring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
