Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SVENSKE EROBRINGER I ØSTEN
69
vel og for en stor Deel bidraget til, at Harald endnu engang, som vi nedenfor
ville se, endog efter at han var døbt, kom i Krig med den tydske Kejser, Mieczyslavs
Lensherre og Bundsforvandte; og det synes ikke at have været førend efter sin
sidste Ydmygelse, og da Sønnen Sven havde gjort Opstand imod ham, at han
sluttede sig nærmere til Mieczyslav og derved kom i Besiddelse af Jomsborg.
Saxo meddeler en saare merkelig, skjønt rigtignok ikke ved nogen anden Hjemmel
bekræftet, Efterretning, at Haralds ældste Søn Haakon skulde have sat sig i
Besiddelse af det preussiske Samland og stiftet en formelig Koloni der1. Hvis
man kan fæste Lid hertil, maa man kalde det et talende Vidnesbyrd om de
Erobringsplaner, Harald nærede med Hensyn til disse Kystlande, og man maa tillige antage,
at hans Søn neppe vilde have forsøgt sine Kræfter mod det fjernere Samland
istedetfor det nærmere Jom, hvis ikke dette endnu havde været altfor vanskeligt
at erobre.
De østligere Kyster af Østersøen hjemsøgtes vel ofte saavel af danske som af
norske Vikinger, men Danmark og end mere Norge var for fjernt til at dets Konger
kunde erhverve sig nogen Besiddelse her: dette lykkedes kun de hiinsides
Østersøen boende Konger i Svithjod, hvilke, som man erfarer, idelig gjorde Krigstog
til Kurland, Estland, Karelen og Finland, for at underkaste sig disse Lande eller
Dele deraf. At erhverve Herredømmet over de vigtigste Handelspladse var
sand-synligviis ogsaa deres Hovedformaal. Uppsalakongen Erik Eimundssøn skal have
underlagt sig alle de nysnævnte Lande og mere dertil, og derhos søgt at sikre sig
sine Erobringer ved Oprettelsen af Befæstninger2. En tidligere Konge i Birk eller
Sigtun, ved Navn Olaf, havde allerede, som vi have seet, ved 851 gjort et Tog til
Kurland; og dette siges endog da at have løsrevet sig fra Sviarnes Herredømme.
Vi erfare ligeledes, at Sviarne ikke sjælden gjorde Handelsrejser til Semgallen,
hvor der vistnok allerede i den Tid var en meget besøgt Handelsplads ved
Dyna-mynne. Men paa de fleste af disse Kyster, navnligen Finlands, Ingermanlands
og Estlands, maa man antage, at der lige siden den store Folkebevægelse, hvorom
der ovenfor er talt, og som i Norden selv endte med det merkelige Braavallaslag
og de gotiske Landes Besættelse ved nordiske Herrer, har hersket en Kamp mellem
1 Se Saxo, 10de Bog, S. 485. Samland var egentlig Landet mellem frische og kurische Haff, men i
hine ældre Tider har man neppe regnet det saa nøje, især da det var Sædet for den preussiske
Nationalhelligdom, Romowe, og vist saaledes paa en Maade kunde gjelde for hele Preussen. Thi egentlig har det
vel nærmest været Handelspladsen Truso (ikke langt fra Elbing), som Danerne have søgt at underkaste sig.
Wulfstans Rejseberetning gaar netop ud paa at beskrive en Rejse fra Slesvig til Truso. Ifølge Saxos temmelig
fabelagtige Fortælling skulle Haakon og hans Mænd have dræbt alle Mænd i Samland, og egtet deres Hustruer,
saa at den senere Befolkning stammede fra danske Forfædre. Maaske Saxo dog her har gjort sig skyldig
i en Misforstaaelse, se nedf. § 14.
2 Olaf den helliges Saga Cap. 65.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
