Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
HAAKON JARL
de paa Kysterne tilbageblevne Nordgermaner og de Nationer, der nu havde taget
deres Plads og trængte dem videre mod Vesten; og det er neppe at tvivle paa at
de Krige, Erik Eimundssøn og andre svenske Konger før og efter ham førte i disse
Egne, nærmest gik ud paa at tage deres fortrængte Landsmænds Parti og ved
deres Hjelp at skaffe sig Besiddelser. Den tydeligste Forestilling om disse
Krigstogs Charakteer faa vi ved at betragte de gamle russiske, af Munken Nestor
optegnede Sagn om Stiftelsen af det ældste russiske Rige, hvilket desuden i og for
sig, ved den indgribende Rolle, dets Storfyrster1 fra det 10de Aarhundrede af
begynde at spille i hele Nordens Historie, fortjener den største Opmerksomhed.
Det er allerede ovenfor2 viist, hvorledes Nestor ved at omhandle disse
Begivenheder trænger dem altfor tæt sammen, nemlig kun til nogle faa Aar, og hvorledes
den rette Sammenhæng synes at være den, at der allerede i Slutningen af det
7de Aarhundrede fandt en Folkebevægelse Sted af de ved Khasarerne fremtrængte
Slaver, Finner, Ester og andre ikkenordiske Nationer, mod de i Rusland fra
umindelige Tider boende Nordgermaner eller egentlige Russer, hvilke derved for
en stor Deel nødsagedes til at vandre over til den skandiske Halvø, men at der
senere herfra kom mægtige Hærkonger, som gjorde sig til Landets Herrer og
paany grundede den russiske Magt. Nestor fortæller her, at de ikkenordiske Folk,
der efter de saakaldte «Væringers» Fordrivelse bleve Herrer i Landet, oprettede
Befæstninger (gorody d. e. Gaarde), men at de snart kom i Uenighed med
hinanden, og derfor selv besluttede at sende Bud til «Væringerne» for at udbede sig
Konger af dem, og at paa denne Opfordring de tre Brødre Rurik (Rørek), Sineus
(Signjut) og Truvor (Thorvard) kom til Landet med deres Følge, og oprettede
de tre russiske Riger, som siden smeltede sammen til eet. Da Benævnelsen
«Væringer», i Nestors Mund netop betegner Beboerne af Landet hiinsides Østersøen,
se vi heraf, at det Oldsagn, han meddeler, ligefrem nævner Krigere eller
Hærkonger fra det egentlige Norden som Stiftere af det russiske Rige. Disse
Hær-konger kunne, naar vi tage Hensyn til Landenes Beliggenhed, neppe have været
fra noget andet Land end Sverige; at de, som Nestor siger, vare indkaldte, er ej
usandsynligt, dog er denne Indkaldelse snarere skeet af deres tilbageblevne
Landsmænd, end af de ikkenordiske Folk. De maa have sat sig i Besiddelse af Landet
ved at erobre alle hine Befæstninger eller Gaarde, efter hvilke det da oprettede
Rige, Gardarike, sikkert har faaet sit Navn3. Paa lignende Maade har nu vistnok
1 Egentlig «Konger», da Ordet «Knjaz» ligefrem er dannet af «Konge», (se Kunik, «die Berufung der
sch ved. Rodsen», S. 6—14). Hine Konger vare altsaa egte «Hærkonger».
8 B. I. S. 271—275.
8 Vi finde ogsaa senere russiske Fyrster tagende sin Tilflugt «hiinsides Havet» altsaa rimeligviis til
Sverige; vore Sagaer omtale idetmindste een russisk Fyrste i Sverige, nemlig den, der blev indebrændt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
