Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEGIVENHEDER I RUSLAND
71
Erik Eimundssøn baaret sig ad ved Kysten, ligesom hine Hærkonger i det Indre
af Landet, og de Befæstninger, han oprettede, have vel ogsaa været
Efterligninger af hine, nu i Russernes Besiddelse værende «Gaarde», som det eneste Middel,
hvorved hans Landsmænd kunde holde sig mod en fremmed, tildeels vel ogsaa
fiendsk, Befolkning. Senere hen finde vi flere fordrevne russiske Fyrster, der tage
deres Tilflugt til Sverige, og det blev mere og mere almindeligt, at de russiske
Storfyrster indkaldte Krigere fra hiinsides Havet, indtil disse Krigere omsider
kom til at danne et staaende Korps, der kaldtes Væringer, en Benævnelse, som
dog især er bleven berømt ved det konstantinopolitanske Hof, der snart fulgte
de russiske Fyrsters Exempel i at omgive sig med en paalidelig Livvagt fra det
stridbare Norden. Historisk Betydning faar ikke det russiske eller gardarikske
Rige førend med Oleg (Helge), der underkastede sig Kijev, som noget tidligere
skal have været erobret af to andre nordiske Hærkonger; han gjorde siden et
merkeligt Tog med en Mængde Rofartøjer nedad Dneprfloden og ligetil
Konstantinopel, af hvis Kejsere han udpressede betydelige Pengesummer og Løftet om
store Begunstigelser for de Russer, der besøgte Konstantinopel for at handle:
Begunstigelser, af hvilke vistnok alle de Nordboer, der over Gardarike kom til
Konstantinopel, nøde godt. Olegs Efterfølger og Ruriks Søn, Igor eller Ingvar,
gjorde ogsaa Tog til Konstantinopel, af hvilke det første (941) var uheldigt, da
mange af hans Skibe bleve ødelagte ved den saakaldte græske Ild; men
hjemkommen til Kijev samlede han nye Skarer om sig, og sendte tillige Bud til Landet
hiinsides Østersøen (Svithjod), efter Hjelpetropper, for paany at forsøge sin Lykke
mod Kejserstaden. Kejser Romanus oppebiede ikke Angrebet, men bød Fred,
der kom istand omtrent paa de samme Betingelser (945), som den tidligere
Fredsslutning under Oleg1. Ingvars Tog maa have været meget berømt, og vakt megen
Opsigt i Norden; han skal have haft ikke færre end 100002 Skibe med sig (af hvilke
vistnok de fleste kun vare smaa Baade), og endnu læser man paa flere Runestene
i Sverige, at de ere satte til Minde om Mænd, som ledsagede Ingvar eller styrede
Skibe i hans Hær, eller faldt paa hans Tog3. Paa samme Tid, Ingvar foretog sit
af Sigrid Storraade; og endelig er det temmelig vist, at Benævnelsen «Svithjod» i hine Tider ogsaa udstraktes
til Kysterne ved den finske Bugt, hvorved Svithjod og Rusland bleve umiddelbare Nabolande.
1 Herom se den russiske Annalist Nestor ved disse Aar.
2 Nestor angiver 10 000 for Ingvar, ligesom tidligere for Oleg 2 000. Af disse Skibe kaldes nogle «Skedii»,
hvilket synes at være det norske «Skeider». Ljudbrand (Antapodosis V. 15, Pertz, Mon. Germ. V. p. 331)
nævner «mere end 1 000 Skibe», dog siger han at Russernes Skibe vare smaa.
3 Der er saaledes en Runesteen ved Raaby i Haatuna Sogn i Upland, hvor der staar: «Geirvi og Kula
rejste denne Steen efter sin Fader Anund, som døde øster med Ingvar; Gud hjelpe Anunds Sjel». En anden,
ligeledes fra Upland, ved Varpsundsodde, omtaler flere, der rejste en Steen efter deres Fader, som blev
dræbt «øster med Ingvar». Ved Ekola Bro staar en anden Steen, rejst over samme Mand, af de samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
