Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
HAAKON JARL
første Tog til Konstantinopel, opholdt just den bekjendte italienske
Historieskriver Ljudbrands Stiffader sig der som Gesandt fra Kong Hugo, og var
Øje-vidne til Russernes Nederlag og flere af de Fangnes Henrettelse1. Lj udbrand
siger ved denne Lejlighed udtrykkeligt, at Russerne vare de samme som
«Nord-manni». Desto sandsynligere er det, at Grækerne selv ingen Forskjel have gjort
paa egentlige Russer og Beboere af den nordiske Halvø, især naar de kom over
Rusland, og at disse følgelig, som ovenfor nævnt, nøde godt af de samme
Rettigheder, Traktaterne hjemlede Russerne selv. Af desto større Interesse er det
for os at lære disse Traktaters Indhold at kjende: vi kunne være forvissede om,
at vi deraf erfare de Forhold, under hvilke vore egne Forfædre paa hine Tider
gjestede Konstantinopel. Der gjøres, merkeligt nok, Forskjel paa Russer i
Almindelighed, og virkelige Gesandter og de saakaldte Gjester, der egentlig synes
at have haft den samme Bestilling, som G jesterne ved den norske Hird, nemlig
foruden at gjøre Opvartning ved Hoffet, ogsaa at udføre alle Slags Ærender,
hvori Kongen sendte dem, og hvor det kom an paa Raskhed og Uforfærdethed.
I Konstantinopel, ligesom ogsaa senere i Rusland, optraadte de mere som et eget
Slags begunstigede og under Fyrstens egen Beskyttelse staaende Handelsmænd2.
Man maa derfor antage, at de Gjester, hvorom her er Spørgsmaal, have, paa
hvad vi have flere Exempler i vore Sagaer, været afsendte for at handle paa
Sønner. I Kirken i Svingarns Sogn, Upland, er der en Steen, rejst for en vis Bage, der «styrede Skib i
Ingvars Hær». (Liljegrens Runurkunder, No. 2, 38, 47, 731. Jevnfør ogsaa 280, 551, 731, 817, 860, 969, 973,
980 o. fl.).
1 Ljudbrand, 1. c.
8 Se herom især Schlözers Nestor, 3die B. S. 280, 281. Han oplyser her, at der endnu i det 17de
Aarhundrede fandtes Gjester (Gosti) i Rusland, der udgjorde en egen Klasse af Hof- og Kronbetjente, havde
en vis aarlig Gage, brugtes ved Tolden i Moskva og Archangelsk, samt i det sibiriske Kancelli, havde
Kron-indtægterne af Kabakerne, og maatte ved festlige Lejligheder vise sig ved Hoffet. Han meddeler efter et
andet Skrift den Oplysning, at de endnu før det 13de Aarh. udnævntes blandt Handelsstanden ved særegne
NaadesbreVe, som bestemte deres Privilegier: de gik og handlede frit i Naborigerne, deres Dommer var
Landsherren selv og en Bojar, hvis Navn udtrykkeligt stod med i Naadesbrevet. Deres Tjenere og
Fuldmægtige kunde besørge deres Ærender for dem, og sverge i deres Navn. De stode blot under deres eget
Gjesteskraa, og vare fri for sædvanlige Afgifter og Pligter, som for Byskatter. Hvo gjenkjender ikke
i den første Skildring de norske Gjester, saaledes som de beskrives i Kongespejlet og Hirdskraa? De
udgjorde ogsaa en egen Korporation, og deres Hovedhverv var at udføre slige Ærender som oven
omtalt; men i ældre Tider var det vel heller ikke saa let og farefrit et Arbejde at opkræve Told, og
derfor var det vistnok i sin Orden, at Gjesterne anvendtes dertil. At de ogsaa i Rusland anvendtes til
Hoftjeneste, sees deels af det ovenanførte, deels af hvad Konstantin Porphyrogenitus fortæller om Olgas
Ophold i Konstantinopel, at hun var ledsaget af 44 Gjester. Og omvendt kunde det være en
farefuld Rejse nok, hvortil der vel behøvedes Mod og Raskhed, at drage i Handelsfærd for Kongen. Vi læse
i Olaf den helliges Saga Cap. 65 om Handelsmanden Gudleik, der netop plejede at drage i Handelsrejse til
Gardarike, og derfor kaldtes Gudleik gerdske, at Kong Olaf lagde Handelsfællig med ham, for at han i
Gardarike, maaske og i Konstantinopel, skulde kjøbe ham sjældne Varer. Han har sikkert været en
saadan «Gjest», som her beskrevet. Han blev paa Hjemrejsen overfalden og dræbt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
