Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDBOER I KONSTANTINOPEL
73
Fyrstens egne Vegne, eller i Kompagniskab med ham. Ingen Russer maatte
indfinde sig i Konstantinopel uden et Slags Pas, hvor Antallet af hans Skibe
anførtes, og det f or øvrigt godtgjordes, at han kom i fredelige Hensigter; hvis
ikke, blev han anholdt og sat i Forvaring indtil Fyrsten1 var underrettet derom;
satte han sig til Modværge og blev dræbt, var han Ubodemand. Gesandterne
forsynedes tidligere med et Slags Segl af Guld, G jesterne med Segl af Sølv: man
gjenkjender heri de saakaldte Jerteiner, der, eftersom Christendommen og
Skrivekunsten udbredte sig i Rusland, afløstes af skriftlige Vidnesbyrd. Russerne skulde
opholde sig paa et bestemt Sted udenfor Porten, indtil deres Passe vare
undersøgte og deres Navne optegnede. Kun 50 ad Gangen maatte komme ind i Staden,
ubevæbnede og under Ledsagelse af kejserlige Embedsmænd, og de havde blot
Adgang gjennem een Port. Naar det viste sig, at de vare komne for at drive
Handel, fik de af Kejseren et maanedligt Underhold, bestaaende i alle Slags
Levnetsmidler, G jesterne for 6 Maaneder. Blev en Russer dræbt i Konstantinopel,
eller en Græker af en Russer, skulde den Dræbtes Slægtninger have Ret til at
hevne Drabet. Undveg Morderen, skulde den Dræbtes nærmeste Frænde være
berettiget til hans Formue. Hvis en Russers Træl løb bort under Opholdet i
Konstantinopel, skulde han, hvis han blev paagreben, tilbagegives sin Herre;
blev han ikke funden, men hans Herre edeligt bekræftede sin Forsikring, at
han var bortløben, skulde hans Værd erstattes efter en bestemt Taxt; hiin Ed
skulde den christne Russer aflægge paa christelig Viis, den hedenske efter de
hedenske Skikke. Hvis en Russer stjal fra en Græker, eller en Græker fra en
Russer, skulde Tyven i begge Tilfælde være samme Straf underkastet. Russiske
Fanger skulde kunne udløses efter en bestemt Taxt, en ung Mand eller Kvinde
for 10, en ældre for 8, en Olding eller et Barn for 5 Guldstykker2. Naar en Russer
døde i Konstantinopel, skulde hans Efterladenskab ej inddrages, men tilfalde
hans nærmeste Frænder eller dem, til hvilke han havde overdraget det. Russerne
skulde forholde sig stille og ordentlige i Konstantinopel; i Regelen skulde ingen
Russer have Tilladelse til at kjøbe de kostbare Tøjer, der kaldtes «Pavoloker»,
1 Dette forklares sædvanligviis ved «Storfyrsten». Men langt rimeligere synes det, at der i eller ved
Konstantinopel har været en residerende russisk «Fyrste» eller Gesandt, der havde at paase deres
Rettigheder og holde Orden over dem. Dette ligger endog udtrykkeligt i Ordene paa flere Steder i Traktaten,
navnligt i dette.
2 Det oldslaviske Ord er «Zlato» eller «Zolotnik». Størrelsen af en saadan Zlato kjendes ikke med
Vished. Man veed at det russiske Pund fra Oldtiden af har været deelt i 96 Zolotnik; antages altsaa et russisk
Pund i det 10de Aarh. at have svaret til et norskt, bliver een Mark 48 Zolotnik, og en Ertog, 1/t4 af en Mark,
2 Zolotnik. Taxten for en ung Mand eller Kvinde skulde efter denne Beregning blive 5 Ertoger i Guid,
hvilket igjen svarer til 40 Ertoger eller 1 s/3 Mark Sølv. Dette er slet ikke saa usandsynligt, naar man erindrer
(se B. II. S. 404) at en meget dyr Trælkvinde kostede 3 Merker, men de billige 1 Mark hver paa Markedet
i Brennøerne, da Høskuld kjøbte Mælkorka.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
