- Project Runeberg -  Det norske folks historie / III /
74

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

74

HAAKON JARL

for mere end 50 Guldstykker1. Russer og Græker skulde være forpligtede til gj
ensidigt at komme Skibbrudne fra begge Nationer til Hjelp. Derimod forpligtede
ogsaa den russiske Storfyrste sig til at sende den græske Kejser Hjelpetropper,
naar han behøvede og forlangte det.

Vi se her, under hvilke Forhold ogsaa den nordiske Rejsende bevægede sig i
Konstantinopel. Han mødtes vistnok med Mistanke og Ængstelighed, fordi
Kejserriget havde lært at føie Nordboernes Kraft og Krigerdygtighed, men paa den anden
Side nød han og store Fordele, og de græske Kejsere betragtede allerede Rusland
og Norden som Lande, hvorfra de i Nødsfald kunde søge Hjelp mod de stedse
mere og mere fra Østen truende Farer. I Konstantinopel vrimlede der vist allerede
ej alene af russiske, men ogsaa af norske, svenske og danske «Gjester», der handlede
i Fyrsternes Navn, og andre, der handlede i sit eget; flere toge vel endog allerede
paa denne Tid Krigstjeneste i de kejserlige Hære2. Efter Traktatens Ord synes
man vistnok at maatte slutte, at den russiske Storfyrstes Anbefaling udfordredes
for at nyde de her omhandlede Rettigheder; men for den rejsende Nordbo maatte
denne ikke være vanskelig at erholde; muligt og, at hans egen Fyrstes Jærtein
eller Pas var tilstrækkeligt. De Varer, som Nordboerne erhvervede i Konstantinopel,
synes foruden de sædvanlige østerlandske og sydlandske Natur- og
Kunst-Frembringelser fornemmelig at have været kostbare Tøjer, af hvilke det forhen nævnte

1 Efter den ovenanførte Beregning altsaa for 8% Mark eller henimod 75 Spd. i vore Penge; dog maa
man erindre at en saadan Sum paa de Tider havde næsten ligesaa meget at betyde som det tidobbelte
nuomstunder. Man ser at det byzantinske Hof ikke ønskede at altfor mange af de kostbareste Varer udførtes.
Hvad Slags Stof «Pavolok» var, vides ikke med Vished; kun saa meget ser man ved Sammenligning med
Beretningen i græske Skrifter, at det har været et af de kostbare Stoffer, der ifølge Konstantin Porph. i
hans Verk om Ceremonierne S. 271 plejede at foræres til fremmede Gesandter og Fyrster, Stoffer af
forskjellige Mønstre, med indvævede Figurer. Undertiden vare disse Stoffer utilskaarne (åodfpix), undertiden
tilsyede til Klædninger {eggajujuéva). De plejede at sendes i Kasser, overtrukne med rødt Læder; da et
Overtræk paa Russisk heder «Povlok» har man antaget dette Ord for Oprindelsen til Navnet. (Schlözers
Nestor III. S. 294, 295). Da det i Beretningen om Gudleik gerdske (Olaf den helliges Saga Cap. 65) heder
at han i Gardarike kjøbte for Kongen baade «Pell», hvilket han tiltænkte Kongen til Stadsdragt, og endnu
herligere Stoffer, skulde man næsten tro at dette «Pell», om hvis Beskaffenhed man ligeledes ikke endnu
er paa det Rene, har været regnet blandt hine Pavoloker. Dette synes saa meget rimeligere, som der hos
Nestor ogsaa (ved 907) fortælles, at Oleg ved sin Sejlads fra Konstantinopel bød at Russerne i hans Flaade
skulde bruge Sejl af Pavoloker, Slaverne derimod kun af simplere Stof, et Slags Netteldug; thi ogsaa om
Sigurd Jorsalafarer heder det, at han for at vise sin Pragt og Rigdom sejlede til Konstantinopel med Sejl,
besatte med «Peller». Ogsaa det saakaldte «Gudvef» eller Purpur brugtes til Overtræk, hvilket man kan
se af Olaf Tr. Saga Cap. 233, og Laxdølasaga Cap. 46, hvor der fortælles at det kostbare Hovedklæde,
Ingebjørg Tryggvesdatter forærede Kjartan Olafssøn, forvaredes i en Pose af «Gudvef».

* Allerede ovenfor er den Betingelse i Ingvars Fredstraktat omtalt, ifølge hvilken Kejseren af
Konstantinopel skulde kunne forlange Hjelpetropper af den russiske Storfyrste, hvilket dog i Virkeligheden
neppe er anderledes at forstaa, end at det skulde være de græske Udsendinger tilladt at hverve Krigere
i Rusland. Og af denne Tilladelse have de vistnok ogsaa benyttet sig. Det egentlige Væringekorps finder
man derimod ikke omtalt førend henimod Aarhundredets Ende, se nedenfor S. 76.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:47 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/3/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free