Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
HAAKON JARL
overvandt og fældte endelig sin Broder, hvorved han blev Eneherre over det hele
Rige1. Han indrettede allerførst et Korps af de tapreste og dueligste nordiske
Krigere, hvilke han fordeelte i de forskjellige Kvarterer af sin Hovedstad Kijev.
Dette Korps synes at være det første, der fik Navn af Væringer eller
Edsfor-bundne, en Benævnelse, der fra den Tid i Rusland gik over til at blive en
Benævnelse for Mænd fra Landene hiinsides Østersøen i Almindelighed2. At der i
hiint Korps vare flere Nordmænd, kan ej betvivles. Vi kjende i det mindste Navnet
paa een anseet Nordmand, der allerede længe havde staaet i Vladimirs Tjeneste,
nemlig Sigurd, Søn af Erik Bjodaskalle paa Ofrestad, og en Broder af Aastrid,
Kong Tryggves Enke3. Af de mange nordiske Krigere, som Vladimir, efter at
være bleven Eneherre over Rusland, afskedigede, skulle de fleste have vandret
til Konstantinopel, og uagtet Vladimir skal have givet Kejseren det venskabelige
Raad at fordele eller ødelægge dem, sees det dog, at denne foretrak at efterfølge
Vladimirs Exempel, nemlig at oprette et Væringe-Korps4. Thi fra denne Tid af
finde vi ogsaa Væringer i Konstantinopel, og dette Væringe-Kwps fik en saadan
Anseelse, at der fra nu af neppe engang er Tale om noget andet. At have været
Væring i MyJclegaard var den største Ære og Anbefaling, og Mænd af de fornemste
Familier droge nu til Konstantinopel, for at optages i Væringernes Skare5.
1 Nestor fortæller udtrykkeligt ved 977: Da Vladimir i Novgorod havde erfaret, hvorledes Jaropolk
havde fældt Oleg, blev han bange og flygtede hiinsides Havet, hvorpaa Jaropolk satte sig i Besiddelse af
Novgorod; siden heder det ved 980: Vladimir kom med Væringer til Novgorod.
2 Det er aldeles vist, at Nestor, efter hans Tids Sprogbrug, ved Ordet «Væringer» kun betegner Folk
fra Landene hiinsides Østersøen i Almindelighed. Imidlertid torde det dog nok være muligt, at Benævnelsen
«Væringer» i den oprindelige Beretning om Vladimirs Tilbagekomst til Novgorod har sigtet til noget mere,
end «nordiske Krigere» overhoved, og virkelig betegnet en hvervet, til en bestemt Tids Krigstjeneste
strengere forpligtet Trop. Allerede de flere slaviske Navne, som nu begynde at blive gængse i Storfyrsternes
egen Familie, vise at den slaviske Nationalitet mere og mere fik Overhaand i Rusland; at der maa have
været National-Jalousi mellem Russer og Slaver, ligger ej alene i Sagens Natur, men viser sig og af hvad
der ovenfor anføres om den Forskjel, Oleg ved Afsejlingen fra Konstantinopel gjorde paa Russernes og
Slavernes Sejl. I Kijev, hvor Vladimir nu tog sin Hovedresidens, har vist ogsaa den slaviske Befolkning
været overvejende, og det er derfor naturligt, at Vladimir for sin Sikkerheds Skyld omgav sig med en Skare
af Væringer. Nestors Ord herom ere charakteristiske: «Væringerne sagde til Vladimir: denne By (Kijev)
tilhører os; vi have erobret den og ville have to Grivner i Løsepenge af hver Indbygger. Vent en Maaned,
svarede Vladimir, til Maardskindene komme. Men Maardskindene kom ikke. Da sagde Væringerne: du
har skuffet os, men vi kjende Vejen til Grækenland. Nu vel, saa rejs, svarede Vladimir. Imidlertid udvalgte
han de bedste og tapreste blandt dem, og fordeelte dem i Byens forskjellige Kvarterer. De øvrige toge
Vejen til Kejserstaden. Vladimir sendte et Budskab i Forvejen og lod hilse Kejseren: en Hob Væringer
kommer til dig; udsæt dig ej for den Fare at lade dem være sammen i din Stad, thi da ville de begaa Uorden
ligesom her. Fordeel dem, ødelæg dem, men lad fremfor Alt ingen komme tilbage». (Nestor, ved 980).
3 Olaf Trygg. Saga, Cap. 46.
4 Se nvsanførte Anm. 2. Man har endnu en svensk Runesteen (i Turinge Sogn, Sødermanland), der
omtaler en Mand, som faldt i et Slag øster i Gardarike, som «liösforungi», d. e. Anfører for en Skare
(Lilje-gren, Runurk. 803). .
8 Den første Gang, vore Oldskrifter omtale Væringer, er hvor Njåls Saga fortæller om Kolskegg, Gunnar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
