Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VÆRINGER I MYKLEGAARD. SVENSKE ANLIGGENDER 77
Den Forbindelse, hvori Nordboerne saaledes nu næsten paa een Gang traadte
med den græske Kejserstat, skyldtes altsaa fornemmeligt de Begivenheder, der
havde fundet Sted i Rusland, og betingedes for en stor Deel af den Stilling, den
russiske Storfyrste nu havde indtaget. Det er derfor ikke at undres over, at
Rusland eller Gardarike fra denne Tid af omtales hyppigere i vore Oldskrifter,
og griber mere ind i Nordens egne Begivenheder, end forhen. Det ligger
for-øvrigt i Sagens Natur, at det fornemmelig var Sviarne, der kom i Berørelse med
Gardarike, og som i det mindste i Førstningen afgave det største Antal Krigere,
der toge Tjeneste der. Det er forhen nævnt, at det svenske Rige paa denne Tid
allerede grændsede umiddelbart til Gardarike, fornemmelig ved Besiddelsen af
Finlands Kyststrækning, der tilligemed Aalands-Øerne lige til Sveriges egen Kyst
synes at have været indbegrebet under den fælles Benævnelse Balagardssiden,
efter et Sted, Balagard, der i hine Tider maa have været meget bekjendt og
besøgt der. Uppsalakongernes Herredømme strakte sig under Erik Eimundssøn og
hans nærmeste Efterfølgere lige til Aldegja eller Ladoga, paa hvis sydlige Side,
nær ved Floden Volkhovs Munding, Russernes ældste Hovedstad, Aldegjeborg,
var beliggende, og, som det lader til, en anseet og meget besøgt Handelsstad,
Novgorods egentlige Havn.
De svenske Begivenheder ere forresten paa denne Tid indhyllede i betydeligt
Mørke, da Landet selv savner paalidelige Efterretninger, ældre end
Christendommens Indførelse, og vore Oldskrifter kun lej ligheds viis omtaler
Uppsalakongerne, uden at fortælle om Kongerne i Birk eller Sigtun, eller om
Begivenheder i Gautland. Vi erfare, hvad der allerede ovenfor er omtalt1, at Erik
Eimundssøn omtrent paa Harald Haarfagres Tid underkastede sig hele Sverige,
Gautland iberegnet, og gjorde tillige Fordring paa Viken, skjønt forgjæves. Hans
Dødsaar angives i Sagaerne urigtigt til 10 Aar efter Harald Haarfagres
Tronbestigelse, eller til henved 870; den maa være indtruffen langt senere2. Hans
Eftermand i Uppsala var Sønnen Bjørn den gamle, der skal have hersket i 50
paa Lidarendes Broder, at han henved 990 drog til Myklegaard, lod sig der hverve, og tilsidst blev Høvding
for Væringerne. I byzantinske Skrifter omtales Væringer allerførst ved 1034. Det er saaledes vistnok en
Fejltagelse, naar Enkelte have antaget Tilværelsen af Væringer før den Tid, og søgt dem saavel i de Goter,
Konst. Porphyrogenitus omtaler, som de i tidligere saakaldte foederati i den byzantinske Hær.
1 Se ovenfor B. II. S. 20.
2 Dette sees endog af Beretningen om Styrbjørn, thi denne kan, da han faldt ved Uppsala mellem
Aarene 980 og 985, neppe have været mere end i det højeste 25 Aar; hans Fødsel falder saaledes omkring
960; da det ej er at antage, at Olaf, hans Fader, da han blev forgiven, havde længe været Konge, og heller
ikke ved hans Fødsel kan have været en gammel Mand, falder altsaa Olafs Tronbestigelse mellem 950 og 960,
og Bjørns følgelig mellem 900 og 910. Mere herom i det Følgende, hvor der nærmere handles om
Styrbjørns Bedrifter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
