Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78 HAAKON JARL
Aar, i hvilken Tid vi af Beretningen om Erkebiskop Unnes Rejse til Sverige erfare,
at der ogsaa var en Konge ved Navn Ring med hans Sønner Erik og Emund,
hvilke Fyrster maa have hersket i Birk eller Sigtun, siden det var der, at Unne
opholdt sig og døde. Dette tyder paa, at det af Erik Eimundssøn samlede Rige
atter var splittet ad, og vist er det, hvad vi tidligere have paapeget, at vi nu
heller ikke finde Sviakongen, men Danekongen som den, der optræder med
Fordringer paa Viken i Norge. Vi have ogsaa seet, hvorledes Haakon
Adelsteens-fostre i denne Tid gjorde sine Rettigheder til Vermeland gjeldende, og hvorledes
baade han og Harald Graafeld herjede Gautland. Tillige nævner Saxo om at
Skaane paa denne Tid erhvervedes tilbage for Danmark: det har altsaa maaske
ligeledes udgjort en Deel af Eriks Erobringer, men sidenefter været tabt1. Efter
Bjørn, hvis Regjering følgelig maa have været temmelig fredelig, men svag, fulgte
hans Sønner Erik og Olaf, efter hvad man maa formode omtrent ved 9502. Olaf
blev forgiven; det siges ikke tydeligt, af hvem, men det er dog let at skjønne,
at man sigtede den ærgjerrige og herskesyge Erik for denne Udaad. Olaf efterlod
sig Sønnen Bjørn, der blev opdragen ved Hirden, og tidlig viste en saadan
Ustyrlighed, at Farbroderen kaldte ham Styrbjørn. Erik, der af sine Sejrvindinger fik
Navnet den sejrsæle, optræder atter som Herre over hele Sverige, hvilket han i
Løbet af sin temmelig lange Regjeringstid maa have underkastet sig. Men derved
maatte han ogsaa komme i et spendt Forhold saavel til Norge, som i Særdeleshed
til Danmark, hvis Konge Harald Gormssøn nu øjensynligt gjorde Fordring paa
at ansees som hele Nordens Overherre.
14. Haakon Jarl deeltager i Krigen mod Tydskland og erklærer sig uafhængig.
Disse vare Forholdene rundt omkring i Norges østlige og sydlige Nabolande,
da Haakon Jarl erhvervede Magten i Norge under Harald Gormssøns Lenshøjhed.
En saa ærgjerrig og herskesyg Mand, som han, kunde ikke være synderlig
tilfreds med dette Afhængighedsforhold, men førend han ret havde befæstet sin
1 Saxo, 10de Bog, S. 481. Det heder der, at Thyre, Haralds Moder, der havde haft den Fortjeneste af
Landet at bygge Danevirke, heller ikke gjorde sig mindre fortjent ved at befri Skaane fra det svenske
Overherredømme, under hvilket det havde været skatskyldigt. Dette henføres til Tiden efter Krigen med
Tydsklands Kejser. Men paa den Tid maa dog vistnok Thyre forlængst have været død, og denne Bedrift maa
følgelig have været udført meget tidligere, medens Thyre endnu levede, ja sandsynligviis endog før Gorm
den gamles Død. Muligt er det dog, at Skaane her er sat ved en Misforstaaelse istedetfor Slesvig.
2 Ifølge Olaf den helliges Saga Cap. 13, hvor dog i den trykte Udgave Bjørns Navn ved en
Forglemmelse er udeladt, skal Erik Eimundssøn have naaet en Alder af 100 Aar. Rimeligere er det dog at antage
dette om Bjørn. I den Tale, der senere (Cap. 79) lægges Thorgny Lagmand i Munden, heder det vistnok,
at Riget under ham ej led nogen Afbræk eller Formindskning, men man maa ej tage disse Ord altfor nøje.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
