Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
HAAKON JARL
som strax efter sin Tronbestigelse havde indvortes Uroligheder, først i Bayern,
siden i Lothringen, at bekæmpe. Nu eller aldrig maatte altsaa det belejlige
Tidspunkt til at afkaste Aaget være kommet for Danekongen. Harald lod derfor
ogsaa Bud udgaa til Haakon Jarl, at han skulde komme ham til Hjelp med alt
det Mandskab, han kunde samle, tidligt om Vaaren (975). Haakon udbød strax
halv Ålmenning fra hele sit Rige, og indfandt sig til bestemt Tid hos Danekongen,
om hvem en Mængde andre Høvdinger med deres undergivne Folk efter hans
Opfordring havde samlet sig, saa at han nu virkelig havde en stor Hær. En Krig,
som denne, maatte være de fornemme Daner altfor kjærkommen, til at de ikke,
om de end hidtil vare misfornøjede med Harald, dog nu skulde have sluttet sig
til hans Fane. Dog lader det ikke til at hans Søn Sven var med. Vel heder det
i vore Oldskrifter, at Sven ved denne Lejlighed blev døbt, men da Beretningen
om hans Daab, som vi have seet, vedkommer en tidligere Anledning, og ej
henhører hid1, og da Sagaerne selv hverken omtale Sven, eller — hvad der er lige
saa paafaldende — Erik Jarl, Haakons Søn, som tagende Deel i denne Strid, kan
det neppe betvivles, at de begge, paa Grund af det Uvenskab, der herskede mellem
dem og deres Fædre, holdt sig borte derfra. Det var, om vi ellers have regnet
rigtigt, just det samme Aar, i hvilket Erik havde lagt sig ud med sin egen Fader
ved at dræbe Tidende-Skofte, og faaet venlig Modtagelse og Beskyttelse af Sven.
I Stedet for at kæmpe mod Tydskerne, have de formodentlig enten holdt sig
rolige hjemme, eller tilsammen foretaget et Vikingetog.
Hvorledes Krigen begyndte, meldes ikke. Det siges blot, at Harald lod Haakon
Jarl overtage Forsvaret af Danevirke, og besætte det med sin Hær, medens han
selv med Skibene forsvarede Landet fra Søsiden. Kejseren, fortælles der, kom
med en stor Hær, bestaaende af Saxer, Franker, Friser og Vender, og angreb
Danevirke, hvilket Haakon Jarl forsvarede saa godt, at Otto efter et heftigt Slag
maatte drage sig tilbage. Dette bekræftes ogsaa tildeels af de Vers af den oftere
omtalte Vellekla, der ved denne Lejlighed anføres2. Haakon maa vel have anseet
1 Se ovf. s. 63.
2 Det er fornemmelig Fagrskinna (Cap. 46) som vi ovenfor have fulgt. Versene af Vellekla, anførte
baade i Fagrskinna og andensteds, lyde saaledes: «Dette maa og fortælles, at Søhestene (Skibene) randt
under den tapre Sejrfyrste nordfra ned til Danmark, og Dovres Drottin, prydet med Øgeshjelm, begav
sig til de (lanské Høvdinger. Den gavmilde Konge vilde i Slagtumlen forsøge de mørke Skoves Fyrste,
der kom nordenfra, idet han bød denne raske Kriger at forsvare Virket mod Spydsvingerne. Let var det
ikke at gjennembryde deres (Nordmændenes) Skare, uagtet den stridbare Hærfører gjorde et voldsomt
Angreb. Skibenes Fyrste fordrede Striden, da Stridshøvdingen kom søndenfra med Skarer af Friser,
Franker og Vender. Klingerne klang, da de der legede Sverdlegen, stødte Skjoldene sammen; Ørnens Mætter
var tapper. Søhestens Bekæmper tvang Saxerne til at vende Ryggen. Saaledes forsvarede Fyrsten med sine
Krigere Volden mod de fremmede Skarer». (Ol. Tr. Saga Cap. 79, hos Snorre Cap. 26. Fagrskinna Cap. 46).
Det er saaledes aldeles utvivlsomt, at Haakon virkelig har forsvaret Danevirke mod Kejseren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
