- Project Runeberg -  Det norske folks historie / III /
90

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

90

HAAKON JARL

efter Slaget. Blandt de undkomne vare ogsaa Jomsvikingerne1. Det herreløse
Jomsborg tilfaldt nu, som man tydeligt kan se, Harald, der her fandt et sikkert
Tilflugtssted under sin fortsatte Kamp mod sin Søn Sven. Vel skulde det, især
efter den upaalidelige Jomsvikingasaga, synes som om Palne-Toke, og følgelig
Sven, strax efter fik Jomsborg paa ny i deres Magt. Men dette kan neppe
forholde sig saaledes2, og Beretningen synes kun at grunde sig paa en Misforstaaelse
af en af de fornemste Jomsvikinge-Høvdingers Navne. Som Condottiere-Høvding
over Jomsvikingerne fulgte nemlig Sigvalde, der og fik Jarlsnavn af Harald.
Sigvalde, tilligemed hans to Brødre, Thorkel den høje og Heming, vare Sønner af
en skaansk Jarl ved Navn Strut-Harald, og vi ville i det Følgende se, hvorledes
de efter Broderens Død arvede Herredømmet over Jomsvikingernes Skare, som de
vel allerede i hans Levetid havde deelt med ham. Det bekjendte ældgamle Sagn
om Heming, aldeles det samme som det, Saxo fortæller om Toke, kunde nok give
Anledning til at Palne-Tokes Navn indførtes i Stedet for Hernings3. Man maa
forresten mere tænke sig at Harald fremdeles har taget Jomsvikingerne i sin
Tjeneste som en lønnet Krigerhob eller Condottiere-Bande, end at han skulde
have overdraget dem Jomsborg til et virkeligt Len. Til de jomske Besiddelsers
egentlige Herre, maaske og til sin egen Efterfølger, med Udelukkelse af Oprøreren
Sven, har han maaske derimod, hvad man af flere Omstændigheder synes at
kunne slutte, bestemt Styrbjørns og hans Datter Thyres spæde Søn, Thorgils
Sprakalegg, der blev Stamfader for de yngre Danekongers Slægt4.

1 Eyrbyggjasaga Cap. 29. Her siges nemlig, at Bjørn Breidvikingakappe undkom til Skovs med de
øvrige Jomsvikinger. — Om Fyrisvolde-Slaget minde vistnok to gamle Runestene i Skaane, den ene ved
Hellestad Kirke, hvis Indskrift lyder saaledes: «Æskil satte denne Steen efter sin hulde Herre Toke
Gormssøn, der ikke flygtede ved Uppsala»; og den anden ved Sjørup, med Indskrift saa lydende: «Saxe satte
denne Steen efter sin Staldbroder Æsbjørn Tukesøn, som ej flygtede ved Uppsala, men kæmpede saa længe
han havde Vaaben».

2 Se herom nedenfor, Note 3.

8 I Styrbjørns Thaatt staar der udtrykkeligt, at Heming Jarl var med paa Fyrisvoldene. Og lige saa
vel som Toke i Sagnet om Bueskydningen indtager Hernings Plads, eller omvendt, lige saa vel kan en
Forvexling have fundet Sted i Jomsvikingernes Historie. Nu er det utvivlsomt, at Heming, Strut-Haralds
Søn, virkelig var til, og at han var en af Jomsvikingernes senere Høvdinger. Tokes Tilværelse er derimod
mere usikker. Saaledes er der altid større Sandsynlighed for, at Palne-Tokes Navn ved en Fejltagelse er
kommen ind i Jorns vikingehistorien, end at dette skulde være Tilfældet med Hernings.

4 Dette er vistnok kim en Gisning, men en Gisning, der har den største Rimelighed for sig. Thorgils
Sprakalegg omtales oftere i Sagaerne, som en Fader af Ulf Jarl, der blev gift med Sven Tjugeskeggs Datter
Æstrid, derimod nævne de ikke, hvo hans Fader var. Af hiint Giftermaal kan man imidlertid slutte, at
han maa have været af høj Byrd. Nu fortæller derimod Saxo (10 B. S. 512) et besynderligt Sagn om en
Bjørn, der røvede en svensk Bondes Datter, og havde med hende en Søn, der fik Navnet Bjørn, og igjen
blev Fader til Thorgils Sprakalegg. Endogsaa engelske Forfattere kjende dette Sagn, men nævne en dansk
Jarl eller højbyrdig Mand, som Bjørnebrudens Fader. (Se Bromton, hos Twysden, S. 945, Hoveden, hos
Savile, S. 440 o. fl., jvf. Langebeks Script, rer. Dan. III. p. 287 fgg.). Allerede Langebek (1. c. p. 281, 282)
har noksom godtgjort, at denne Vildbjørn, Thorgils Sprakaleggs Fader, ikke kan være nogen anden end

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:51:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/3/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free