Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STYRBJØRN I JOMSBORG
91
Om Tiden, naar de nys omtalte Begivenheder foregik, er man ikke, og vil
man neppe nogensinde aldeles nøjagtigt komme paa det Rene, kun saa meget
erfarer man, ved at sammenholde alle paalidelige Tidsangivelser om
Begivenheder, som middelbart eller umiddelbart dermed stode i Forbindelse, at
Styr-bjørns Fremtræden og Kamp ej har fundet Sted meget længe efter Kejser Otto
II’ s Tog, og følgelig maa have indtruffet endnu nærmere efter Harald Gormssøns
Tog til Norge1.
Omtrent paa den samme Tid, disse sidste Begivenheder foregik, finde vi Sven
Tjugeskegg i Landflygtighed i de britiske Farvande2; og det er neppe rimeligt at
han kom tilbage, førend da han for sidste Gang overfaldt sin Fader Harald, og
skilte ham ved Liv og Rige. Fra den Kant har Harald altsaa nu nogenledes følt
Styrbjørn, hvis tvungne og af flere besynderlige Omstændigheder ledsagede Giftermaal med Thyre har
givet Anledning til Sagnet, hvori, som det synes, Ulf Jarl og hans Descendenter, de danske Konger, endog
satte en vis Stolthed, siden Saxo udtrykkelig anfører det, og ikke engang lader til at vide, at den Bjøm,
Søn af Vildbjørnen, som han omtaler, er Styrbjørn, hvilken han selv tidligere har nævnt. Det bestyrkes
ogsaa deraf, at vi senere finde Eilif, en Broder af Ulf og Søn af Thorgils, som Høvding for Jomsvikingernes
Levninger (Jomsv. Saga Cap. 50), og Ulf Jarl selv, efter den eneste mulige Fortolkning af et besynderligt
Sted i Vita Viperti Comitis Groicensis (Hoffmanni scriptt. rer. Lusat. I. p. 6. flg.) selv maa hersket i
Vendland, og da rimeligviis i Jomsborg.
1 Hvad man her nærmest holder sig til som Støttepunkt for Beregningen, er deels Erik Sejrsæls Levetid,
deels Eyrbyggjasagas Angivelser om Bjørn Breidvikingakappe. Erik, heder det, døde 10 Aar efter
Styr-bjørns Fald (Snorre, Harald Graaf. S. Cap. 11; Olaf Tr. S. Cap. 38; jvf. Odd Munk, Cap. 2 og 28). Da Erik
Sejrsæl døde endnu i Haakon Jarls Tid (Olaf den helliges Saga Cap. 13), men ikke tidligere end 992,
saasom det udtrykkelig heder, at han sluttede Forbund med den polske Kong Boleslav, der blev Konge 992
(Schol. 25 til Adam af Bremen), ja da man endog synes at maatte udstrække hans Levetid til over 994,
eftersom Adam af Bremen omtaler Askmændenes Tog 994 før hans Død, eller samtidigt med hans Erobring
af Danmark: maa man henføre hans Død til 995, og Styrbjørns til 985. Hermed passer ogsaa nogenledes
— dog under Forudsætning af, at Palne-Toke bortfalder — Eyrbyggjasagas ovenfor (S. 87) meddeelte
Angivelse om Bjørn Breidvikingakappes Ophold i Jomsborg. Men paa den anden Side kan man heller ikke
stole saa nøje paa hiin Angivelse af de 10 Aar for Erik Sejrsæl, hvilke aabenbart ene grunde sig paa hiint
Sagn. Adam af Bremen lader ham endog herske 14 Aar efter Kong Haralds Død. Dertil kommer og, at
Styrbjørns Krigsbedrifter umuligt kunne sammendrages til et eneste Aar. Saxo omtaler endog Styrbjørns
Fald og Haralds Krig med Kong Otto som samtidige. Erindrer man, at Kong Sven Ulfssøn neppe kan være
fød efter 1018, hans Fader Ulf saaledes neppe efter 999, og dennes Fader Thorgils neppe efter 980, medens
paa den anden Side Thorgils’s Moder Thyre, da hun ved 998 egtede Kong Olaf Tryggvessøn, neppe kan
have været over 40 Aar, og saaledes ej fød tidligere end 958, kommer hendes Giftermaal med Styrbjørn,
og følgelig dennes Besættelse af Jomsborg, til at falde mellem Aarene 975 og 980. Alt tyder saaledes hen
paa, at Styrbjørns Ankomst virkelig har fundet Sted ganske nær ved den tydsk-danske Krig og Haralds
Tog til Norge. Men om dette fandt Sted før eller efter Styrbjørns Fald, bliver uvist. Thi, som sagt, man tør
ikke saa nøje stole paa, at det har sin Rigtighed med alle de oven anførte Tidsangivelser. Paa en 3 til 5
Aar kan det umuligt komme an. Harald selv levede neppe længer end til 986, og i samme Aar, han døde,
kan dog Toget til Svithjod ej have fundet Sted. Altsaa vil man neppe nogensinde bringe det til Vished,
i hvilket af Aarene mellem 980 og 985 det skede. Man veed blot, at Styrbjørns Fremtræden falder mellem
hine Aar.
2 Af Olaf Tryggv. Saga Cap. 130, 138 sees det, at Sven noget før 981 var i Landflygtighed, og fejdede
i Bretland.
8 — Munch: Det norske Folks Historie. III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
