Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HARALD GORMSSØN SENDER JOMSVIKINGERNE MOD HAAKON JARL 93
meise, og opstille Harald som den, der foranledigede Toget, idet vi betragte
det som en umiddelbar Fortsættelse af den Krig, han selv havde begyndt med
Haakon Jarl1.
16. Jomsvikingetoget og Slaget i Hjørungavaag.
Jomsvikingernes Samfund kan, som vi ovenfor ytrede, allerbedst
sammenlignes med de nogle Aarhundreder senere i det sydlige Europas Historie saa
bekjendte Condottiere-Kompagnier. Ligesom disse, bestod de af Krigere, der, mod
en bestemt Sold og Deel af Byttet efter vundne Sejre, havde taget Tjeneste under
en Høvding, hvilken de forpligtede sig til at følge med ubetinget Lydighed, hvor
1 De Grunde, der have bestemt os til, trods Sagaernes Angivelse, at henføre Jomsvikingetoget til
Kong Haralds, ikke til Svens Tid, ere, -— foruden de fra Forholdene selv hentede, at Jomsvikingerne hørte
til Haralds, ikke til Svens Parti, og at Saxo udtrykkeligt nævner Harald, som den, der udsendte dem, —
følgende, der især vedkomme Tidsregningen:
a. Det vil i det Følgende vises, at Sven Tjugeskegg ikke kom i rolig Besiddelse af Danmarks Throne
førend 995 eller maaske 996, efter Kong Erik Sejrsæls Død, og at han da mindst havde været syv Aar borte,
saa at der i alle Fald ikke fra hans Side kunde være Tale om at afsende Jomsvikingerne senere end i 988,
hvorved der allerede gjøres Brud paa den i Sagaerne opstillede Tidsregning.
b. Det er en bekjendt Sag, som ogsaa i det Følgende udførligt vil blive omtalt, at Haakon Jarl, uagtet
han ved Sejren over Jomsvikingerne naaede den højeste Spidse af Popularitet, dog senere ved sine
Udsvævelser blev saa forhadt, at Folket ved Olaf Tryggvessøns Ankomst gjorde Opstand imod ham. Denne
Forhadthed kunde neppe være faa Maaneders Verk, og omtales heller ikke i Sagaerne uden som
grade-viis tiltagende i en længere Tid. Men Olaf Tryggvessøn kom til Norge allerede om Vaaren 995.
c. Flere af Deeltagerne i Slaget mod Jomsvikingerne tilhøre aabenbart en ældre Tid, end det 10de
Aarhundredes sidste Tiaar. Blandt disse er fornemmelig Eyvind Skaldespilder, der ej alene deeltog i Slaget,
men digtede sit Haaleygjatal efter at det havde fundet Sted, da en Strofe deraf, som handler om
Joms-vikingeslaget, anføres hos Snorre (Ol. Tr. S., Cap. 43). Eyvind var allerede en Mand i den modnere Alder
paa Harald Graafelds Tid, siden han (se ovf. S. 6) klagede over at han drog paa Alderen. Var han altsaa
i 964 40 Aar gammel (yngre kan han dog neppe have været) maatte han i 994 have været 70 Aar gammel,
en temmelig høj Alder til at deeltage i et blodigt Slag og siden kvæde derom. Dertil kommer, at han maa
have været død i det mindste før Kong Olafs Ankomst 995, siden man efter denne Tid intet hører til ham,
hvorimod hans Søn Haarek allerede ved 996 omtales som en mægtig Høvding, uagtet det ifølge Olaf den
helliges Saga er vist, at han først i Løbet af nogle Aar erhvervede sig Velstand og Anseelse, da hans Fader
kim havde efterladt ham lidet eller intet. Det sandsynligste er derfor, at Eyvind endog er død nogle Aar
før 994. — En anden Deeltager i Slaget, Styrkaar af Gimse, var Farfader til Einar Thambarskelver, om
hvilken man veed, at han er fød 982. Var Styrkaar, som vel maa antages, da 50 Aar, saa var han 994 62 Aar
gammel; i denne Alder kunde han vistnok have været med i Slaget, men sandsynligere er det dog at dette
skede, da han var yngre. En tredie af Deeltagerne var Skalden Tind Halkellssøn, som har digtet en Vise
derom. Tind Halkellssøn levede vistnok endnu (se Heidarvigasaga) omkring 1013, men han maa da have
været en saare gammel Mand, siden han allerede i Hørds Saga nævnes ved 962 som opholdende sig i Norge.
Var han altsaa fod omkring 940, er det ikke sandsynligt, at han endnu i 994, 54 Aar gammel, skulde have
deeltaget i et Slag i Norge; paa den Tid maa han allerede have været bosat hjemme paa Island. Efter Hørds
Saga Cap. 40 synes det ogsaa, som om Tinds endelige Hjemkomst fandt Sted fire Aar efter Hørds Drab.
Dette skede 986 eller 987, og Tinds Hjemkomst falder saaledes ved 990 eller 991. Før denne Tid synes
altsaa under alle Omstændigheder Jomsvikingeslaget at maatte have fundet Sted. Heller ikke finder man
et eneste Kvad af Tind, sigtende til Olaf Tryggvessøns eller Erik Jarls Bedrifter: han har altsaa neppe
været tiere i Norge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
