Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
HAAKON JARL
som helst han førte dem, idet de tillige lovede hinanden indbyrdes ubrødelig
Troskab og Broderskab, og underkastede sig alle nødvendige Bestemmelser med
Hensyn til god Orden og Disciplin, saa vel ude i Felten, som hjemme i Borgen,
hvor de førte et strengt, næsten klosterligt Garnisonsliv. Jomsvikingasaga har
opbevaret os de væsentligste af deres Vedtægter, hvilke den naturligviis tilskriver
Palne-Toke. Er end denne Saga i sig selv upaalidelig, har dog, hvad den her
anfører, aldeles Sandsynlighedens Præg og passer meget godt med, hvad vi for øvrigt
erfare om dette merkelige Samfunds Medlemmer. Ingen, heder det, maatte optages,
som var ældre end 50 Aar og yngre end 18, ingen, som i Striden veg for sin
Ligemand i Styrke og Rustning. Enhver, der optoges, skulde sværge at hevne enhver
af de Øvrige som sin Broder. Ingen skulde føre Sladder eller Bagvaskelse imellem
d. Det er en bekjendt Sag, at Skalden Einar Skaaleglam digtede Kvadet Vellekla om Haakon Jarl,
ligesom ogsaa Jomsvikingasaga Cap. 49 nævner ham som den, der nøjagtigst berettede paa Island om
Jomsvikingeslaget. Den indeholder en, som det af de nærmere Omstændigheder synes, paalidelig
Beretning (se nedenfor S. 110) om Anledningen til hans Tilnavn, hvoraf det sees, at Einar, som just var utilfreds
med Jarlen, strax før Slagets Begyndelse truede med at gaa over til Sigvalde, og kvad endog to Vers i den
Anledning, hvor Sigvaldes Navn nævnes. Egils Saga Cap. 81 fortæller ogsaa noget herom, og siger, at
Einar just havde digtet Vellekla, men at Jarlen ej vilde høre den, førend Einar havde kvædet hine to Vers,
af hvilke det ene indeholder Sigvaldes Navn, og saaledes røber sin Samtidighed med Joms vikingefej den.
Jarlen forærede ham ifølge Egils Saga et prægtigt Skjold. Dette Skjold forærede Einar siden Egil
Skalla-grimssøn, efter hvad man af Egils Saga kan se, en god Stund førend denne blev ganske svag og affældig.
Egil døde da han var over 80 Aar gammel; hans Fødsel falder omkring 906; hans Død kan derfor neppe
være indtruffen senere end 991. Han var nogle Aar før sin Død blind og affældig; hans Berørelse med
Einar Skaaleglam kan derfor endog ej have fundet Sted senere end henved 986, følgelig maa heller ikke
Jomsvikingeslaget sættes senere end dette Aar.
e. I Forbindelse hermed maa det anføres, at Olaf den helliges Saga Cap. 50 lader Oplændingekongen
Rørek sige, at da Harald Gormssøn og Haakon Jarl bleve uenige, gjorde Jomsvikingerne deres Tog til
Norge; hvilke Ord, om de end kunne forliges med at Toget fandt Sted efter Haralds Død, dog nærmest
synes at antyde, at det skede i hans Levetid. Ligeledes omtaler Odd Munks Olaf Tryggvessøns Saga Cap. 15
Jomsvikingetoget paa en Maade, der sætter det i den nærmeste Forbindelse med Uenigheden mellem
Haakon og Harald, og kim «nogle Aar» efter den tydske Krig, uden at Haralds Død nævnes.
Det eneste chronologiske Datum, der foruden Sagaernes udtrykkelige Fortælling om Gravøllet m. m.
strider mod at sætte Toget tidligere end 994, er Angivelsen i Færeyingasaga om Sigmund Brestesøns Kamp
med Bue digre, der henføres til Sigmunds 27de Aar. Men ikke at tale om, at alle Tids-Angivelser i
Færeyingasaga ere paa det nøjeste lempede efter Tidsregningen i Olaf Tryggvessøns Saga, og derfor i og for sig ikke
paalideligere end denne, er det langt rimeligere, at Sigmund slet ikke deeltog i denne Kamp, eller i alle
Fald kun medens han endnu opholdt sig ved Jarlens Hof, førend han, som Fær. Saga vil, var bosat paa
Færøerne.
Hvad overhoved Beretningen om Arveøllet o. s. v. angaar, da er det at merke, at Begivenhederne
i Danmark omkring Harald Gormssøns Død ere det slettest og unøjagtigst behandlede af alt, hvad der
i vore Sagaer findes om de danske Anliggender. Thi ikke at tale om, at den upaalidelige Jomsvikingasaga
først lader Palne-Toke stifte Jomsvikingeforbundet 14 eller 15 Aar efter Harald Gormssøns Død, derpaa
selv dø et Par Aar efter, og omsider Jomsvikingetoget indtreffe efter at Sigvalde i nogen Tid havde været
Høvding, altsaa henved 20 Aar efter Haralds Død, saa findes ogsaa hos alle de øvrige, endog de
paalide-ligste, den væsentlige Mangel, at de ikke med et eneste Ord omtale Danmarks Erobring ved Erik Sejrsæl
efter Haralds Død, uagtet denne Begivenhed dog maa ansees aldeles vis, og, som man lettelig vil skjønne,
er af overvættes Vigtighed til ret at forstaa de øvrige Begivenheders Gang og Tidsfølge. Kun en paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
