Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOMSVIKINGERNES TOG TIL NORGE
95
Staldbrødrene; ingen maatte fortælle Nyheder, uden Høvdingen selv. Om det endog
befandtes, at en Nysoptagen havde dræbt et Medlems Fader, Broder eller Frænde,
maatte dette dog ej hevnes, men Høvdingen skulde afgjøre Sagen. Ingen Kvinde
maatte bringes ind i Borgen, og ingen kunde uden Høvdingens Tilladelse være
mere end tre Nætter borte. Ingen maatte selv tilegne sig noget af Krigsbyttet,
men Alt skulde bringes til Fanen, for at deles af Høvdingen. Ingen skulde ytre et
eneste Ord, der vidnede om Frygt, eller give sig ved nogen Smerte. Alle Uenigheder
mellem Medlemmerne indbyrdes skulde afgjøres af Høvdingen. Frændskab eller
Venskab skulde ikke gjelde ved Optagelsen af Medlemmer. Overtrædelse af nogen
enkelt blandt disse Bestemmelser straffedes uden Persons Anseelse med Udstødelse
af Samfundet1.
oldnorsk forfattet Beretning (i Fornm. Søgur XI. 419) taler derom, men den er alene en Bearbejdelse af
hvad Adam af Bremen fortæller. Kvinne Sagaerne her i saa høj Grad fejle i eet, og det noget af det
allervæsentligste, da kunne de ogsaa fejle i hvad der forholdsviis er af mindre Vigtighed. Usikkerheden af de
oldnorske Beretninger om Anledningen til Toget viser sig og deri, at medens Snorre, Olaf Tr. Saga og
Fagrskinna lade Kong Sven gjøre Arveøl efter sin Fader og Strut-Harald paa een Gang, lader Jomsvikingasaga
Sven først gjøre Gravøl efter sin Fader, og der lægge sig ud med Palne-Toke, og endelig, mange Aar senere,
efter Strut-Harald, saa urimeligt det end lader, at han ikke skulde overlade dette til dennes egne Sønner.
Hvad man kan anse for sandsynligt heraf, er altsaa kim, at der holdtes et Arveøl efter Strut-Harald, hvori
Løfterne bleve aflagte, men at Sven selv intet havde dermed at bestille. Navnet Harald, fælles baade for
Strut-Harald og Harald Gormssøn, kunde give Anledning nok til Forvexling eller Sammenblanding.
Kunne vi altsaa se bort fra vore Sagaers Tidsbestemmelser, bliver Spørgsmaalet: naar foretoges efter
al Rimelighed dette Tog? Her maa man først og fremst svare: saa nær efter Haralds eget Tog til Norge,
som det paa nogen mulig Maade for de styrbjørnske Anliggenders Skyld kan tænkes. Sven Tjugeskeggs
Historie vil her nogenledes komme os til Hjelp. Saxo lader ham i 7 Aar, Mag. Adam (paa eet Sted) i to
Gange syv Aar (bis septem) være borte fra Danmark under Erik Sejrsæls Erobringstid, efter at han en
kort Tid efter Faderens Død havde været i Besiddelse af Riget og tillige været fangen af Jomsvikingerne.
Da vi imidlertid have seet, at Sven ogsaa i Aarene omkring 980 var i Landflygtighed, bliver det højst
rimeligt at antage to særskilte Landflygtighedsperioder for ham, hver paa omkring 7 Aar, hvilke Mag. Adam
ved en Fejltagelse eller Misforstaaelse af sin Hjemmelsmand Kong Sven Ulfssøns Ord, har henført til een
og samme Tid, skjønt han ved Udtrykket bis septem dog røber en dunkel Erindring om det Rette. Antaget
nu, at Erik Sejrsæl er død ved 995, falder Svens sidste Landflygtighedsperiode mellem 989 og 996. Da
Harald ifølge Mag. Adams Vidnesbyrd dræbtes endnu før Erkebiskop Adaldags Død (988), og efter størst
Sandsynlighed 986 i Krigen mod sin Søn Sven, falder altsaa dennes første Landflygtighedstid mellem 978
og 985, hvilket paa det merkeligste stemmer med hvad vi ovenfor paapegede angaaende Tiden, da Harald
bekrigede Norge, stod i Forbindelse med Styrbjørn, og erhvervede Jomsborg, thi alt dette vilde sikkert
have mødt mange Vanskeligheder, om Sven havde været hjemme, ligesom det og er merkeligt, at Svens
Navn derved slet ikke omtales. Vi faa derved for Sven en Periode af tre Aar (986—989), hvilken han strax
efter Faderens Død tilbragte i Hjemmet, indtil Erik Sejrsæl fordrev ham. Den Periode, hvortil vi for
Joms-vikingetogets Vedkommende maa holde os, bliver altsaa kun fra 980 til 986. Da nu Styrbjørns Død, efter
hvad tidligere er viist, indtraf omkring 985, bliver det næsten vist at Jomsvikingernes Tog har fundet
Sted 985 og 986, og at deres Fraværelse fra Danmark, eller Svækkelse efter Kampen, maaske just har været
Grunden til, at Sven desto lettere kunde overvælde sin Fader. — Vi opstille altsaa nu følgende
chronolo-giske Hovedpunkter: 975 Haralds Krig mod Otto II. 978 Haralds Tog til Norge; Sven Tjugeskeggs
Fordrivelse. 980—985, den styrbjørnske Tid. 985, 986, Jomsvikingetoget og Haralds Død.
1 Se Jomsvikingasaga Cap. 24. Man gjenkjender tildeels enkelte Principer, der udtales i den senere
for Thinglidet givne Viderlagsret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
