Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
HAAKON JARL
En Skare som denne maatte i hine Tider kunne træde op med megen Vegt
og indgyde stor Skræk. Hærdede og stedse øvede i Vaabenfærd, fornegtende alle
Frændskabets og følgelig ogsaa Fædrelandskj ærlighedens Baand, alene lyttende
til Politikens og Byttelystens Stemme, bandlysende alt Familieliv, alt hvad der
formilder og forædler Sæderne, kunde dets Medlemmer alene søge sin Glæde og
Adspredelse i Krig og Blodsudgydelse. Kun Krigstog skaffede dem Afvexling
fra den strenge Garnisonstjeneste hjemme i Borgen, hvor de, omringede af
undertvungne, vel endog fiendtlige Folk, altid maatte være paa sin Post og sjælden
kunde overlade sig til tryg Rolighed. Paa denne Maade maatte de, endog i højere
Grad end de sædvanlige Vikinger, der dog blot for en sammenligningsviis kort
Tid førte Krigerlivet for senere at slaa sig til Ro og nyde godt af det erhvervede
Bytte, vænnes til at søge Kampen og finde Behag deri for dens egen Skyld; Krig
blev for dem et Maal og et Haandverk, ikke et Middel, Fornegtelsen af
menneskelige Følelser deres Stolthed, ikke deres Skam. At et saadant Samfund saa vel i
Krigeraand, som i Krigerfærdighed overgik enhver anden Krigshær, Norden kunde
opstille, og at det blev de nordlige Farvandes Plage og Rædsel, vilde man i ethvert
Tilfælde kunne slutte, om end ikke de gamle Skrifter udtrykkeligt fortalte det.
Man har i Stiftelsen af Jomsvikingesamfundet villet se en bestemt Bestræbelse
hos patriotiske Daner for at sætte en Modvegt mod den Blødagtighed og
Overforfinelse, som de frygtede at Christendommen og den tydske Paavirkning vilde
medføre. Navnlig har man opstillet Palne-Toke som en saadan egte dansk Patriot
og Forfegter af Aasa-Religionen lige over for den sydlandske Kultur og
Christendommen. Men denne Opfattelsesmaade af Jomsvikingernes Fremtræden maa ej
alene bortfalde med Palne-Toke selv, men den strider ogsaa aldeles mod de
virkelige Forhold. Jomsvikingerne optræde for Harald Gormssøn, og fiendtligt mod
Sven, altsaa for det tydsk-christelige Parti mod det nordisk-hedenske. Harald
Gormssøn, bekriget og overvunden af sin Søn, tager sin Tilflugt til Jomsborg, og
ender her sine Dage. Sidenefter fange Jomsvikingerne Sven, afpresse ham
betydelige Løsepenge, og tvinge ham mod hans Vilje til Forbund med den polske
Hertug. Jomsvikingernes Høvding, Thorkell høje, drager siden paa egen Haand
til England, tager med sine Mænd Tjeneste hos Kong Ædhelred mod Kong Sven,
forsvarer London mod ham, og er senere endog en Stund paa en spendt Fod med
Svens Søn, Kong Knut, indtil han endelig forliger sig med ham og træder i hans
Tjeneste, dog, som man ogsaa ser, mod store Forleninger og Belønninger1. Det
1 Herom finder man isaer Underretning i det samtidige Æncomium Emmæ Regina?», aftrykt i
Langebeks Script, rer. Dan. II. S. 472—502, og fornemmelig i de Optegnelser angaaende Thorkell højes Liv,
som Langebek har indført i samme Bind, S. 458—463.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>