Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SLAG I HJ ØRUNGAVAAG
107
deeltes i to Stykker. Da Bue nu saa, at det ej længer nyttede at forsvare sig,
tog han to Kister, fulde af Guld, som han altid plejede at føre med sig, een i hver
Haand, raabte højt: «over Bord, alle Bues Mænd!»,og styrtede sig i Havet1. Mange
af dem sprang overbord, men flere bleve ogsaa dræbte paa Skibet, thi det nyttede
ej, heder det, at bede om Fred. Skibet blev nu ryddet fra Stavn til Stavn, og
ligeledes de nærmest liggende. Derpaa vendte Alle sig mod Vagn, som ene var
tilbage af Joms vikingehæren. Det varede længe, inden man kunde entre hans
Skib, da det var usædvanligt højt, og de nærmeste Skibe, som omgave det, temmelig
smaa. Da bød Haakon Jarl, at man skulde tage en stor Knarr og lægge til i Stedet
for Smaaskibene. Derved lykkedes det Nordmændene at komme op, og efter en
heftig Kamp blev Vagn overmandet og fangen med tredive af sine Mænd. Disse
vare de eneste, som fangedes. De øvrige vare faldne eller havde taget Flugten.
Fem og tyve Skibe laa ryddede tilbage; med de øvrige 35 var Sigvalde flygtet.
Haakon Jarls Sejr var fuldkommen2.
Vagn og hans Mænd bleve bragte i Land, og maatte sætte sig paa en Laag
eller Træstamme, hvor de havde Hænderne frie, men deres Fødder vare
sammenbundne med et Toug. De skulde nu alle henrettes, og Thorkell Leira, Vagns
personlige Fiende, paatog sig selv at udføre dette Verk. Med hævet Øxe gik han
hen til Fangerne, for at halshugge dem, den ene efter den anden, begyndende
fra den yderste. Han sagde triumferende til Vagn: «du lovede at dræbe mig, men
nu ser det ligere ud til at jeg dræber dig». De fleste af Jomsvikingerne udmerkede
sig ved det frejdige Mod, hvormed de gik Døden imøde, endog under Spøg og
Løjer. Efter at allerede flere vare dræbte, sagde En: «vi have saa ofte tvistet
om, hvor vidt et Menneske havde sin Bevidsthed efter at Hovedet er hugget af
1 Jomsvikingasaga udtværer ogsaa her, som sædvanligt, Fortællingen og tilføjer flere, øjensynligt
opdigtede, Enkeltheder. Ifølge den kæmper Aslak Holmskalle paa Vagns, og Haavard paa Bues eget Skib.
Thorkell Midlang, som han her heder, hugger Underlæben og Hagen af Bue, saa at de falde ned paa Dækket,
og Tænderne fyge af ham: Bue siger i det samme: «de danske Piger paa Bornholm ville nu ej synes om
at kysse os», og hugger Thorkell i to Stykker. Alt er forskjønnet og udmalet. Bue forvandles efter sin
Død til en Orm, der ruger over Guldet. — Færeyingasaga, der omhandler Sigmund Brestesøns Bedrifter,
anviser ogsaa denne sin Helt en Plads i Jomsvikingeslaget, der dog vistnok fandt Sted, førend han kunde
deeltage deri som Høvding; den lader ham kæmpe med Bue efter at denne havde fældt Thorkell Midlang
og ved at skifte Skjold og Sverd behændigt over, hiint i den højre, dette i den venstre Haand, bringe ham i
Forlegenhed og afhugge begge hans Arme ved Albuerne, saa at det kim er Stumperne, han stikker i
Pengekistens Hanker. Men ogsaa her findes i Ol. Tr. Saga det mistænkelige Tillæg: «man siger»; — og ej engang
Jomsvikingasaga har noget om Sigmund. Odd Munk (Ol. Tr. Saga Cap. 15) lader Slaget vare i tre Dage.
2 Jomsvikingasaga har en temmelig lang, apokryphisk Beretning om hvorledes Vagn selv 80de i
Nattens Mørke søgte at undkomme fra sit endnu utagne Skib paa Masten og Raaen, men at de i Stedet
for at komme til Land, dreve paa et Skær, hvor 10 døde og de øvrige 70 bleve tagne og bragte bundne i
Land. Om at Vagns Skib blev entret ved Hjelp af Knarren, som ovenfor berettet, vidner et i Fagrskinna
Cap. 62 opbevaret Vers af Vigfus Vigaglumssøn.
9 — Munch: Det norske Folks Historie. III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
