Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKATLANDENE. O R K N 0 - J A R L E R N E
117
Haakon Jarl herskede i sin Deel af Norge med fuldkommen Kongemagt og
havde andre Jarler under sig, ligesom ogsaa fremmede Skribenter give ham
Kongetitel. Denne førte han dog ikke selv, da hans hele Æt, ifølge det gamle, forhen
meddeelte Sagn om Kong Herse, der antog Jarletitel for at kunne hænge sig
af Sorg over sin elskede Hustru Vigdas Død, satte en Ære i at kaldes Jarler og
ikke vilde antage Kongenavn. Hans kongelige Myndighed viser sig ogsaa deri,
at Norges Skatlande, Orknøerne og Færøerne, erkjendte hans Højhed og betalte
ham Skat. Men idet vi nærmere omhandle disse vigtige Bilandes Forhold til
Norge paa denne Tid, bliver det ogsaa nødvendigt at kaste et Blik paa de
Begivenheder, som der havde tildraget sig siden Harald Graafelds Død.
18. Begivenheder paa Orknøerne.
Det er ovenfor1 nævnt, at Erik Blodøxe, Dronning Gunnhild og deres Sønner
lige siden den førstes Fordrivelse fra Norge havde et sikkert Tilhold paa Orknø,
saa ofte de vare i Nød, at Jarlen Thorfinn Hausakljufs Søn Arnfinn var gift med
Eriks og Gunnhilds Datter Ragnhild, at Gunnhild og hendes Sønner endog maa
antages, saa længe de opholdt sig paa Øerne, at have haft det egentlige
Herredømme der, og at Gunnhild efter al Rimelighed der endte sine Dage. Ragnhild,
hendes Datter, viste sig en saadan Moder værdig. Efter at Thorfinn Hausakljuf,
der skal have været en mægtig Høvding, var død, voldte hun selv, der siges ikke
hvorledes, hans Søn og sin Mand Arnfinns Drab i Myrkhool (Murkle) paa Katanes,
og egtede derpaa hans Broder, Haavard den aarsæle, der nu blev Jarl og skal
have været en god Høvding, hvis Tilnavn viser, at Landet befandt sig lykkeligt
under hans Herredømme. Men det varede ikke længe, førend Ragnhild blev ked
af Haavard, efter at hun ved et Gilde havde seet hans Systersøn, den fra Viking
hjemkomne Høvding Einar Klining. Hun forsøgte strax at lokke Einar til at
svige Haavard ved at tilbyde ham som Belønning sin Haand og Jarledømmet.
Einar modstod Fristelsen en Tidlang, men maatte dog tilsidst bukke under for
hendes Overtalelser. Han overfaldt Haavard ved Steinsnes paa Rossø, og dræbte
ham efter en kort Kamp2. Over denne Nidingsdaad blev imidlertid Einar saa
foragtet, at Ragnhild ikke længer vilde vide af ham, men overtalte ved lignende
Løfter en anden Systersøn af Haavard, Einar Haardkjeft, til at dræbe ham, under
Paaskud af at hevne Morbroderen. Men istedetfor at egte Einar Haardkjeft,
1 Se ovenfor S. 30.
2 Steinsnes paa Rossø er det nuværende Stenness, paa Næsset mellem de to Søer, Hara-Søen og
Stenness-Søen, hvor de bekjendte Steensætninger ere, der og have givet Stedet Navn. En Strækning der kaldes
endnu Haavardsteigen efter Haavard Jarl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
