Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
HA AKON JARL
egtede hun Ljot, en tredie Søn af Thorfinn Hausakljuf, som nu tog Jarldømmet
og blev en mægtig Høvding. Den skuffede Einar forsøgte med Magt at tiltvinge
sig -Opfyldelsen af det ham givne Løfte, men han fik kun faa Tilhængere, da
Orknøingerne helst ønskede at lyde Thorfinns Sønner. Den fjerde af disse, ved
Navn Skule, gjorde ligeledes Fordring paa Jarldømmet. Da han ej fik nogen
Deel deraf med det gode, drog han til den skotske Konge (det maa have været
Kened den ädie)1 og lod ham give sig Jarlsnavn over Katanes, hvilket Landskab
han allerede synes at have besiddet. Han samlede nu Folk, drog over til Orknøerne
og angreb sin Broder Ljot, men denne blev mandsterkere og overvandt ham.
Skule flygtede over til Katanes, men Ljot forfulgte ham, og nødsagede ham til
at ty til Kong Kened om Hjelp. Denne sendte ham ogsaa en Hær under
Anførsel af en Høvding ved Navn Macbeth2; men i det Slag, som nu holdtes, blev
dog Ljot Sejrherre, Skule faldt, Macbeth flygtede, og Ljot underkastede sig hele
Katanes. Efter nogen Tids Fejde mellem Ljot og Skoterne kom Macbeth tilbage
med en stor Hær og angreb Ljot, der ikke havde halv saa mange Folk. Men Ljot
sejrede ogsaa denne Gang, dog fik han saa haarde Saar, at han kort efter døde.
Nu tilfaldt Jarldømmet den femte Broder, Lødve, der skal have været en mægtig
Høvding3. Men saavel hans, som hans Forgængeres Anseelse fordunkledes af hans
Søn Sigurd, der udbredte Orknøj ariernes Herredømme videre end selv den første
Sigurd havde formaaet, og i sin henved trediveaarige Regjeringstid4 gjorde sig
navnkundig over alle Vesterhavets Lande. Han beholdt Katanes, uagtet Skoternes
Bestræbelser for at erobre det tilbage, og herjede desuden hver Sommer paa
Skotland, Irland og Syderøerne, hvilke sidste han ganske underkastede sig og gjorde
sig skatskyldige. Den skotske Maormor eller Befalingsmand i Møræve eller Moray,
Finnlaich, den senere saa berømte Kong Macbeths Fader5, brød med en vældig
Hær ind i Katanes for at forjage ham, og haslede ham en Vold til en bestemt
Dag paa et Sted kaldet Skidamyre, det samme, hvor Ljot tidligere havde over-
1 Kong Kened den 3die herskede nemlig mellem 969 og 994. Det kan neppe have været hans Formand,
Kong Cuilen, der herskede fra 965—969, eftersom man erfarer, at Thorfinn Hausakljuf endnu levede, da
Gunnhild og hendes Sønner flygtede til Orknøerne for Haakon Jarl, og de nys skildrede Begivenheder
dog ogsaa maa have medtaget mere end fem Aar.
2 Hans Navn skrives i vore Sagaer forskjelligt, Magbjod, Margbjod, Magbragd.
3 Alt dette fortælles omstændeligt i Flatøbogen, hvorefter det er aftrykt i Skaalholt-Udg. af Olaf
Tryggvessøns Saga, Cap. 180. Et Udtog findes i Olaf Tryggvessøns Saga i Fornmanna Sögur Cap. 97.
* At Sigurd, der faldt i Briansslaget i Irland 1014, maa have hersket i det mindste i 30 Aar, sees deraf,
at Thorodd Skattkaupande, der nedenfor omtales, ikke kan have truffet Sigurd Jarls Skatkrævere senere
end 983; altsaa var Sigurd allerede paa den Tid Jarl. Jvfr. nedenfor S. 119, Note 6.
8 At Macbeths Fader var Finnlaich, Fjonnlaieh, Finleg eller Finlay mac Ruairi, er en bekjendt Sag,
se Ford un, IV. 49; at denne Finnlaich ikke er nogen anden end Sagaens «Finnleik», skjønnes deraf at
Macbeth selv optræder som Maormor af Moray.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
