Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SIGURD JARL PAA ORKNØERNE
119
vundet den ældre Macbeth. Sigurd, der neppe kunde stille en Syvendedeel af
Finnlaichs Folketal i Marken, raadspurgte sin Moder, den kloge, og som man
troede, tryllekyndige irske Kongedatter Edna1, hvad han skulde gjøre. Hun
sagde, at det var bedre at dø med Hæder end leve med Skam, og gav ham et
Merke eller Banner, som hun selv havde syet med megen Kunst. Det var dannet
som en Ravn, og naar det spredte sig for Vinden, saa det ud som om Ravnen
fløj2. Dette Merke, sagde hun, vilde bringe Høvdingen selv Sejren, men den,
der bar det, Døden. Sigurd sørgede dog ogsaa viselig for at forsterke sin Hær,
idet han tilbød Orknøingerne Tilbagegivelsen af deres Odel eller Ejendomsret til
Jordegodset, der siden Torv-Einars Tid havde tilhørt Jarlerne3, imod at de
eftertrykkeligt skulde understøtte ham i Kampen mod Skoterne. De modtoge
Tilbudet, og derved sattes Sigurd istand til at vinde en herlig Sejr over Finnlaich,
skjønt det rigtignok fortælles, at ikke mindre end tre af hans Merkesmænd faldt
under det dødbringende Banner4. Bønderne paa Orknøerne fik nu virkelig deres
Odel tilbage, men Sigurd holdt sig skadesløs ved sine andre Magtsudvidelser.
Han underkastede sig, foruden Katanes, ogsaa hele Sutherland, Ross, Moray og
Dalene eller det senere saakaldte Argyle. Hele det nordlige og vestlige Skotland
tilligemed Syderøerne adlød saaledes hans Herredømme. Der nævnes endog en
Jarl paa Syderøerne ved Navn Gille, der betalte ham Skat, og senere egtede hans
Syster5. Ja lige til Man naaede hans Herredømme. Der er endnu en Beretning
om, hvorledes Sigurd, efter at have herjet paa Man og sluttet Forlig med
Indbyggerne om at de skulde betale ham en vis Pengesum for at undgaa videre Herjen,
drog hjem igjen til Or knø, efterladende nogle Mænd for at oppebære Skatten, der
skulde udredes i brændt (reent) Sølv. De fik ogsaa ganske rigtigt Skatten og
sejlede afsted med den, men overfaldtes paa Vejen af en saa heftig Storm, at de
lede Skibbrud paa en ubeboet 0 i Nærheden af Irland. Fra denne Nød frelstes
de af Islændingen Thor odd, der sejlede hjem fra en Handelsrejse til Dublin; det
vil sige, han overlod dem sin Baad imod at faa en betydelig Deel af deres Skat;
med denne Baad arbejdede de sig tilbage til Orknøerne, men Thorodd sejlede
hjem uden Baad, og fik siden Tilnavnet «Skattkaupande»6. Faa Aar efter gjorde
1 Hendes Fader skal have været Irekongen Kjarval eller Cearbhal. Der var flere af dette Navn;
imidlertid tør det vel og hænde, at vore Sagaer oftere anvende det uden tilbørlig Hjemmel, fordi det nu engang
var bleven dem meest bekjendt.
2 Dette ligner meget, hvad Asser i sin Beskrivelse over Kong Alfreds Liv Mon. hist. Br. S. 481 (se
ovenfor, B. II. S. 257 Note 4) fortæller om den Fane, kaldet Ravnen, hvilken Lodbroks Døttre havde syet for
deres Brødre Ivar og Ubbe.
3 Se ovf. B. II. S. 151. 4 Olaf Tryggv. Saga i Skaalholt-Udg. Cap. 181. 8 Njåls Saga, Cap. 86, 90.
• Eyrbyggjasaga, Cap. 29. Thorodd blev Vintren efter gift med Snorre Godes Syster Thurid paa
Frodaa; dette var faa Aar efter at Snorre, 18 Aar gammel, havde taget ved Gaarden paa Helgafell (982),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
