Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆRØERNE. BRESTES OG BEINES DRAB
125
hans Alvor, men at han tvertimod vilde opfostre Drengene for at gjengjelde dem,
at han havde været med i Anslaget mod deres Fædre. De havde imidlertid været
Vidne til Kampen og til deres Fædres Død. Thore græd, men Sigmund sagde:
«lader os ej græde, men heller fæste denne Dag i vort Minde».
Thrond tog nu begge Drengene til sig, men fik endnu samme Sommer en
Handelsmand fra Tunsberg ved Navn Rafn Holmgardsfare — saa kaldet af sine
hyppige Handelsrejser til Holmgard i Rusland — til at tage dem med sig paa
det Skib, hvormed han havde besøgt Thorshavn. I Førstningen havde Thrond
villet sælge dem som Trælle, men Rafn, som havde en Anelse om at det var de
nys dræbte Høvdingers Børn, havde ej villet indlade sig derpaa. Thrond maatte
derfor byde ham Penge, for at han skulde føre dem bort og indestaa for at de
ej kom tilbage til Færøerne: heri samtykkede Rafn for to Mark Sølv, og sejlede
afsted med dem. Denne Forhandling havde fundet Sted i Hemmelighed, en
Morgen just som Skibet var sejlfærdigt. En Steen var nu lettet af Thronds Hjerte,
og han kunde derfor, som han troede, nyde Frugterne af sit Forræderi. Først
og fremst bemægtigede han sig alt det Gods og alle de Ejendomme, Breste og
Beine havde efterladt, og tog hele den Deel af Færøerne, de havde haft til Len,
under sin Raadighed. Derpaa tog han Hafgrims tiaarige Søn Assur til Opfostring
og bestyrede i hans Navn ligeledes den anden Halvdeel af Øerne. Han var altsaa
nu Eneherre der, og Ingen vovede at tale et Ord imod ham. Det lader ikke til,
at han erkjendte Haakon Jarls eller nogen andens Overhøjhed. Brestes og Beines
Død henføres i Sagaerne til det samme Aar, i hvilket Harald Graafeld faldt ved
Hals, og for saa vidt denne Tidsangivelse var rigtig, kunde man maaske tænke
sig, at Thrond i den Forvirring, Herreskiftet i Norge nødvendigviis maatte
medføre, havde lettere for at optræde som uafhængig Hersker paa den afsides
liggende Øgruppe. Men det er forhen viist, at Tidsangivelsen neppe lader sig forene
med den Ytring, at Breste og Beine vare Haakon Jarls Hirdmænd, og havde
Øerne til Len af ham. Man maa derfor antage, at disse Beretninger om de
færøiske Anliggender have haft deres egen uafhængige Tidsregning, ifølge hvilken
Brestes og Beines Død henførtes til 975 eller omtrent 20 Aar før Haakon Jarls
Død, og at de gamle Chronologers urigtige Beretning, hvorved Harald Graafelds
Død ligeledes falder i 975, har forledet senere Sagaskrivere til uden videre at
sætte begge Begivenheder, Brødrenes Drab og Haralds Fald, i samme Aar.
Det var et Held for Drengene Sigmund og Thore, at de kom i Rafns Hænder,
thi han behandlede dem godt. Han beholdt dem hos sig den hele Vinter, og da
han den følgende Vaar skulde foretage en af sine sædvanlige Handelsrejser, gav
han dem Tilladelse til at drage hvorhen de vilde, og skjenkede dem tillige til deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
