Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
HA AKON JARL
medens en Mængde gave sig til at stjæle og røve, og derved bleve fredløse: gjorde
han det Forslag, som og antoges, at en Fredløs eller Skogmand kunde erhverve
sin Fred igjen ved at dræbe tre andre Fredløse1. Hans Ættegaard Madrevalle
laa længere ude ved Fjorden, end Tveraa. Paa Madrevalle førte Sønnen
Gudmund et prægtigt Huus, næsten som et Hof. Han havde ikke færre end 100
Tjenestefolk, og plejede at tage gjæve Folks Sønner i Huset, for at de skulde
lære Høviskhed og gode Sæder; de behøvede ikke at arbejde, men alligevel
deel-toge de i de hjemme i Huset forefaldende Sysler. Om Vaaren plejede han at ride
om paa Gjesteri til sine Thingmænd rundt om i Heredet, for at ordne Heredets
Anliggender og forlige deres Sager. Han plejede ved slige Lejligheder ofte at have
30 Mand og Heste i sit Følge, og at opholde sig paa de fleste Steder i 6 Dage.
Han førte sig saaledes ganske op, som en Jarl eller Konge; den eneste Forskjel
var kun, at han manglede Titelen. Dette Gjesteri faldt naturligviis Thingmændene
meget tungt, thi de maatte føde den Skare, han saaledes førte med sig, og det
lykkedes dem tilsidst at bringe det dertil, at han ikke tog mere end ti Mand
med sig. Neppe vilde vel mange Høvdinger paa den Tid have viist sig saa
eftergivende, men Gudmund var, skjønt stolt og skinsyg paa sin Magt, dog ualmindeligt
human og velvillig. Om Gudmund er der mange Beretninger, og alle vidne om
hans store Magt og Anseelse. Han skal have været Haakon Jarls Hirdmand.
Hans Broder Einar, der, efter at være flyttet til Tveraa, sædvanligviis kaldes
Einar Tveræing, var meget snu og forstandig, men langt fra saa ædel og
højsindet som Gudmund. Om Einar fortælles det, at han plejede at iagttage Solens
og Stjernernes Gang og forstod sig godt derpaa, at han selv ofte var ude om
Nætterne for at betragte Himmellegemerne, og at han tillige gav sin Faarehyrde
den Befaling, nøje at lægge Mærke til dem, og fortælle ham, hvad han hørte og
saa. Mellem Gudmund og Einar var ikke altid den bedste Forstaaelse, dog stode
1 Jomsvik. Saga, Cap. 13. Landn., Till. 1. Det heder her, at denne Dyrtid fandt Sted paa samme Tid,
Harald Graafeld faldt, og 80 Aar før Biskop Isleif indviedes. Da dette var 1056, skulde altsaa hiin Dyrtid
og følgelig Harald Graafelds Fald have fundet Sted 975 eller 976. Men nu er det ovenfor viist, at Harald
Graafeld maa være falden 965. Altsaa maa Dyrtiden paa Island enten flyttes tilbage til dette Aar, eller
og, hvad der er rimeligere, maa man antage, at der i 975 virkelig har været en Dyrtid paa Island, som enten
af Are frode, eller en anden af de senere Chronologer, der beregnede Haralds Fald til 975, erklæredes
samtidig med dette, fordi de vidste, at der i Norge under Harald Graafeld var Dyrtid. Dette er saa meget
rimeligere, som Chron. Sax. beretter, at der ogsaa i England var Dyrtid 975, hvoraf man altsaa maaske kan
slutte, at hele Nordeuropa i dette Aar har været hjemsøgt af Misvæxt. Det er endog ikke usandsynligt,
at det just er denne bekjendte Omstændighed, som især har bragt Chronologerne til at henføre Haralds
Død til 975, idet de antoge Dyrtiden under ham for den samme som den i det sidstnævnte Aar. Ved
nærmere Betragtning af Beskrivelsen over Dyrtiden under Harald Graafeld ville vi dog finde, at den ej, som
hiin, omfattede eet, men flere Aar, men at den og paa den anden Side synes at have indskrænket sig til
Norge alene, eftersom det udtrykkeligt heder, at Aarferden i Danmark paa den Tid var taalelig, saa at
man der kunde faa hvad man behøvede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
