Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EYJTJLF VALGERDSSØN. GUDMUND DEN MÆGTIGE. ØSTERLANDET 165
de hinanden bi i alle vigtigere Sager. Det er merkeligt nok, at en af de faa Gange,
Gudmund virkelig kom tilkort i en Retstrætte, var mod Thorkell Kravla, og det
endog førend denne blev Gode; i Oldtiden kunde man ikke forklare sig dette
uden ved at antage at Trolddom var med i Spillet. Thorkell var i et Bryllup
bleven skammeligt drillet og fornærmet af en ung Nar ved Navn Gløder,
Gudmund den mægtiges Systersøn. Han dræbte ham, som venteligt var, og Gløders
Farbroder Thorgils lagde derfor Sag an imod ham til Althinget, idet han sikrede
sig hans Morbroder Gudmunds Bistand, skjønt denne ikke egentlig havde Lyst
til at befatte sig dermed, deels fordi han ansaa Thorkell for en dygtig Mand, deels
fordi Gløder selv havde forskyldt sin Død. Thorkell skal nu have begivet sig
til den berømte Spaakone Thordis fra Spaakonefell for at faa Hjelp af hende.
Han skal have betalt hende to Hundreder i Sølv, og hun skal til Gjengjeld have
laant ham sin sorte Hættekaabe og givet ham en Stok, med den Forskrift at
han, iført Kaaben, skulde blande sig i Gudmunds Flok, og med Stokken tre Gange
berøre hans venstre Kind. Han gjorde saa, og Gudmund, som allerede havde
begyndt paa Sagen, skal med eet have forglemt den, saa at den blev afviist som
ikke ordentligt forfulgt. Derpaa, heder det, gik Thorkells Beskyttere hen til
Gudmund for at tilbyde Forlig og Pengebøder, hvilket han strax tog imod, dog
saaledes, at han ej skulde kunne paabyde Lands- eller Hereds-Forviisning. Da dette
var urokkeligt aftalt, skal Thordis have ladet Thorkell berøre Gudmunds højre
Kind med Stokken, og nu skal han have sandset sig og forundret sig over sin
Glemsomhed. Han kunde nu alene dømme Thorkell til en drøj Pengebod, og
undskyldte sig for Thorgils med det gamle Ordsprog, at «det er ondt med den ramme
Reeb at drage»1.
Østfjerdingens Høvdinger grebe ej fuldt saa meget ind i Landets almindelige
Anliggender som de øvrige; Bygderne her vare mere spredte, og laa mere
afsondrede ved brede Fjeldheider fra Øens fornemste Dele, Sønderlandet og
Vestfjerdingen. Blandt de meest formaaende Mænd her nævnes især trende, nemlig
den tidligere omtalte Helge Thorgilssøn, kaldet Brodd-Helge, en Sønnesøns Søn
af Ølve hvite, paa Hof i Vaapnafjorden, Geite Lytingssøn paa Krossavik ved den
samme Fjord, og Hall ’paa Sida, ogsaa kaldet Sidu-Hally der paa fædrene Side
nedstammede fra Bødvar hvite og paa mødrene fra Rollaug, Ragnvald Møre jarls
Søn2. Brodd-Helge var ligesaa voldsom, trættekjær, vindesyg og ubillig, som
1 Ljosvetningasaga, Cap. 5—14. Jvfr. Vatnsdølasaga, Cap. 44. Den ovenfor omtalte Spaakone ved
Navn Thordis nævnes ogsaa i Kormaks Saga, Cap. 9, 22, flg., og i Beretningen om Thorvald Vidførle,
saavel i Kristnisaga som Olaf Tr. Saga Cap. 130.
2 Om Brodd-Helge, Geite og Hall paa Sida, se ovenfor B. II. S. 172, 173, 178.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
