Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BRODD-HELGE. THORKELL GEITESSØN. SIPU-HALL 167
lægge Trætter i Mindelighed, og indlode sig kun i Kamp, naar det efter de Tiders
Begreber var nødvendigt. Vi ville ogsaa senere gjenfinde dem tilligemed
Sidu-Hall som Christendommens ivrigste og uegennyttigste Tilhængere. En af Gissurs
Systre var gift med Geir Gode paa Lid, en anden med Ellida-Grim, Søn af den
forhen omtalte Aasgrim fra Hvin, med hvem hun havde Sønnen Aasgrim Ellida
-grimssøn paa Tunge, ligeledes en mægtig Høvding. Gissur, Geir, Aasgrim, Hjalte
og deres øvrige Tilhængere udgjorde en Forening af Høvdinger, som det ej var
let at modstaa, og hvis de ej havde udmerket sig ved Retsindighed og Fredelighed,
vilde de kunne have gjort stor Skade. Nogen Mod vegt mod dem dannede Thor odd
Gode paa Ølvus, Dattersøn af Thormod Skafte1, og den forhen omtalte Thorgils
Arrebeinsstjup paa Tradarholt i Floen.
De merkeligste Begivenheder, som i denne Tid forefaldt paa Sønderlandet,
vare de, i hvilke Gunnar Haamundssøn paa Lidarende og hans faderlige Ven,
den lovkyndige Njaal Thorgeirssøn, toge Deel. Skjønt disse ikke hørte til de
allermægtigste Høvdingers Tal, var dog deres Anseelse saa stor, de Bedrifter, de
udførte, saa følgerige for Landet og indgribende i dets Historie, og endelig de
Træk, deres Saga meddeler os af Livet paa Island i hine Dage, saa interessante,
at vi her ej kunne andet end dvæle nærmere derved. Gunnars Fader Haamund
var en Sønnesøns Søn af hiin Baug, Ketil Høngs Fostbroder, der nedsatte sig
paa Lidarende i Fljotslid. Gunnars Moder Rannveig Sigfusdatter var en
Sønnedatter af Landnamsmanden Sighvat den røde, og af Eyvind Lambes og Sigrids
Datter Rannveig, efter hvilken hun var opkaldt2. Gunnar var stor, sterk, smuk,
en saadan Mester i alle ridderlige Øvelser, at neppe nogen Islænding enten før
eller siden deri var hans Lige: han kunde saaledes f egte til Fuldkommenhed med
begge Hænder, svømme som en Sæl, treffe med sine Skud alt hvad han sigtede
efter, og hoppe i fuld Rustning lige saa højt som han selv var. Derhos var han
fredelig, venlig, vennesæl og gavmild. Njaal, hans Ven, var en Sønnesøn af hiin
Ufeig fra Raumsdalen, som Harald Haarfagre havde ladet aflive, og hvis Enke
Aasgerd siden tog Land ved Markarfljot. Njaals Hovedgaard var Bergthorshval
nær ved Kysten. Han var sin Tids lovkyndigste Mand paa Øen, viis, beredvillig
til at give gode Raad og velmenende; ved hans Ydre ansaa man det som en Lyde
at han ikke havde noget Skjæg. Den første Anledning, hvorved Gunnar gjorde
sig mere end almindelig bemerket, var, da Egteskabet mellem Rut Herjulfssøn
og hans Hustru Unn var blevet opløst, som ovenfor er fortalt. Unns Fader, Mørd
Gygja paa Rangaarvalle, var en Søn af Sighvat røde og han saaledes nær
beslægtet med Gunnar. Da hun havde forladt Rut, fordrede Mørd hendes Gods
1 Thormod Skaftes Herkomst se ovf. B. II. S. 184. 2 Se ovf. B. II. S. 158.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
