Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
HA AKON JARL
tilbage, og anlagde desangaaende Sag mod Rut, men denne, der ej kunde staa
sig mod Mørd i Lovkyndighed, æskede ham til Holmgang, hvortil han efter Loven
var berettiget, og da den gamle Mørd ej kunde tænke paa at stride med den kraftige
Rut, maatte han lade Sagen fare. Saaledes stod det hen indtil Mørds Død. Siden
henvendte Unn sig til sit Søskendebarn Gunnar om Hjelp. Han lovede hende
den, og raadførte sig med Njaal derom. Denne lærte ham en listig Maade,
hvorledes han skulde bære sig ad for at faa Rut stevnt, hvilket havde sine store
Vanskeligheder. Da Sagen kom for paa Thinget, begik imidlertid Gunnar en
Form-fejl, der truede med at gjøre al hans Umag forgjæves, men nu greb han til den
Udvej, at byde Rut det samme Vilkaar, han havde budt Mørd, nemlig at æske
ham til Holmgang, og da Rut nu var gammel og lige saa lidt kunde maale sig
med Gunnar, som Mørd i sin Tid havde kunnet maale sig med ham, maatte han
give efter og betale de forlangte Penge1. Ikke længe efter foretog Gunnar
tilligemed sin tapre og ham hengivne Broder Kolskegg en Udenlandsrejse efter
Indbydelse af en Vikværing fra Tunsberg, der havde opholdt sig en Vinter hos ham.
I Følge med ham droge de siden i Viking til Austerveg, hvor Gunnar udmerkede
sig overordentligt ved sin Tapperhed og Dygtighed, og vandt et stort Bytte. Paa
Tilbagevejen besøgte han Kong Harald Gormssøn i Heidaby eller Slesvig, og
drog siden til Norge, hvor han fandt en venlig Modtagelse hos Haakon Jarl, saa
at det endog hed, at Jarlen ej vilde have negtet ham sin Slægtning Bergljots
Haand, om han havde forlangt den.
Kort efter sin Tilbagekomst til Island2 fik Gunnar paa Althinget se den forhen
nævnte smukke, men ondskabsfulde Hallgerd, Høskuld Dalakollssøns Datter;
han bejlede til hende, og Høskuld og Rut modtoge ham med den største
Venlighed, som om der intet Uvenskab havde været mellem dem; ja Rut advarede
ham endogsaa for hende, og fortalte ham hendes Lyder, men Gunnar var saa
forelsket, at han ikke vilde høre noget herom, og festede og egtede hende trods
Ruts Advarsel og Njaals uforbeholdent ytrede bange Anelser om Udfaldet. Det
varede ej længe, førend Hallgerd og Njaals hæderlige, men storsindede Hustru
Bergthora bleve Uvenner. I et Vintergilde paa Bergthorshval fornærmede hun
Bergthora paa det groveste. Bergthora gik selv før Maaltidet omkring med
1 Om alt dette, som i det hele taget om Gunnar og Njaal, se Njaals Saga.
* Det er ovenfor viist, at Gunnars Tilbagekomst og Giftermaal maa henføres til henved 970. Det
heder udtrykkeligt at hans Stifdatter Thorgerd Glumsdatter da var 14 Aar gammel, og da Hallgerd neppe
kan have været yngre end 16 Aar, da hun blev fød, var hun altsaa selv mindst 30 Aar gammel ved
Brylluppet. Af samme Alder var sandsynligviis Gunnar. Saavel han, som Hallgerd maa derfor antages at være
fødde omkring 940. Thi senere end 970 kan man ej sætte Giftermaalet, eftersom Hallgerds og Gunnars
Søn Høgne ved dennes Død var voxen, i alle Fald neppe under 16 Aar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
