Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GUNNAR OG NJAAL 169
Vaskevand til Gjesterne. Hallgerd, ærgerlig over at hun havde maattet vige
Pladsen for en af Bergthoras Svigerdøtre, greb Bergthoras Haand og sagde: «du
og Njaal passe godt for hinanden, thi du har en Kartnegl paa hver Finger, medens
Njaal er skjægløs». «Vistnok», svarede Bergthora, «men skjønt din første Mand
Thorvald ej var skjægløs, voldte du dog hans Død». «Hvis du ej hevner dette,
Gunnar», raabte nu Hallgerd forbitret, «hjelper det mig lidet at være gift med
den tapreste Mand paa Island». Gunnar sprang op, sagde at han havde Njaal
altfor meget at takke, til at han skulde lade sig opegge mod ham; han bad hende
skjende hjemme, ikke i andre Folks Huse, og rejste hjem med hende. Ved
Afskeden lod Hallgerd Bergthora vide, at det ikke hermed var opgjort mellem dem.
«Det skal heller ikke bekomme dig saa godt», sagde Bergthora, og dermed skiltes
de. Den følgende Sommer, da Gunnar og Njaal vare til Thinge, lod Hallgerd en
af sine Trælle ved Navn Kol, dræbe en af Njaals dygtigste Huuskarle i Skoven,
hvor han var beskjeftiget. Hun sendte Bud til Thinget for at melde Gunnar
Drabet. Gunnar gik strax til Njaal, sagde ham det, og bød ham Selvdom. Njaal
forlangte kun 12 Ører Sølv under den udtrykkelige Betingelse, at Gunnar, om
han senere kom i samme Tilfælde som nu Njaal, vilde vise lige saa stor Billighed.
Snart indtraf dette Tilfælde, thi ved næste Thingtid, da Gunnar og Njaal atter
vare borte, lod Bergthora en af sine Trælle, ved Navn Atle, dræbe Kol, og sendte
ligeledes Bud til sin Mand derom. Denne overlod nu Gunnar Selvdom, og han
bestemte 12 Ører, hvilke Njaal strax betalte: Gunnar gj enkj endte det samme
Sølv, han Aaret i Forvejen selv havde betalt. Hallgerd lod siden sin Frænde
Brynjulf dræbe Atle: Gunnar overlod Njaal atter Selvdom, og denne bestemte
en Bod af et Hundred i Sølv, hvilket Gunnar strax betalte, og Bergthora lod til
Gjengjeld sin Frigivne Thord dræbe Brynjulf, for hvilket Njaal ligeledes betalte
Gunnar et Hundred i Sølv. Endnu var Hallgerd ikke mæt af Blodsudgydelse:
hun overtalte Gunnars Søskendebarn Sigmund til at dræbe Thord. For dette
Drab betalte Gunnar Njaal to Mandsgjeld, og Njaals stridbare Sønner lovede
deres Fader at holde Fred. Men da Sigmund efter Hallgerds Opmuntring endog
digtede Smædeviser over dem og deres Fader, kunde de ej længer holde sig, men
angrebe efter deres Moder Bergthoras Tilskyndelse Sigmund og hans Ven Skjold,
og fældte dem begge. Nu kom Raden til Njaal at betale Gunnar to Hundreder
Sølv. Det var nu allerede aabenbart Fiendskab mellem hans Frænder og Njaals
Sønner, men mellem dem selv vedvarede Venskabet uforandret.
Da Hallgerd saa at det ej lykkedes hende at stifte Uvenskab mellem Gunnar
og Njaal eller dennes Sønner, søgte hun paa andre Maader at tilfredsstille sit
urolige og ondskabsfulde Sind. En Sønnesøn af hiin Hallkell, Ketilbjørns Halv-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
