Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184 HAAKON. JARL
Staldbroder Lagman, der var dragen heelt til Munster for at befri sin Broder, her
led et stort Nederlag og mistede 365 Mand1. Naar Olaf Gudrødssøn døde, nævnes
ikke; men det maa være strax efter hans Død, at det endelig lykkedes Olaf Kvaran
at vinde det saa længe attraaede Herredømme over Dublin, hvor vi finde ham
969. Blandt hans Bedrifter nævnes, at han herjede den saa ofte hjemsøgte Stad
Kells, og at han i Aaret 977 dræbte eller lod dræbe den da regjerende Overkonge
Dufnjalls Sønner Muircertach og Dufnjall2. Men Kong Dufnjall havde endnu en
tredie Søn, Mælsechnail, der ved hans Død 980 fulgte ham som Overkonge. Han
gjorde alvorlige Udrustninger for at tilkæmpe Riget Ro og Sikkerhed, og for at
bøje de Fremmedes Overmod. Olaf Kvaran fik paa sin Side Understøttelse fra
Syderøerne og de øvrige Nordmænd paa Irland, saavelsom af Kongen i Leinster,
men da han nu var gammel, overlod han det til sine Sønner Sigtrygg og Ragnvald
at anføre Hæren og møde Fienden. Begge Hære stødte sammen ved Tindrud,
nær ved Teamhar, Hovedstaden i Meath, og der blev et blodigt Slag, hvor Ragnvald
faldt med mange andre Nordmænd, og Mælsechnail beholdt Sejren, skjønt ikke
uden ogsaa paa sin Side at have tabt mange anseede Mænd3. Han drog derpaa,
understøttet af Ulsters Konge, til Dublin, og efter tre Dages heftige Kamp nødte
han Olaf Kvaran til at indgaa et Forlig, ifølge hvilket denne maatte udlevere
alle sine Fanger og Gisler, alt det Kvæg, han havde røvet fra Njallernes Stamme,
til hvilken Mælsechnail hørte, og dennes Fiende Dufnjall, Konge af Leinster,
ligesom han og maatte udrede en Afgift af 200 Øxne foruden en heel Deel
Klenodier og Kostbarheder, og maatte frasige sig Retten til den aarlige Skat, som
Njallerne hidtil havde maattet yde af deres Besiddelser, lige fra Kilderne af Shannon
til Havet. (980). Mælsechnail udstedte endog en Proklamation, hvorved han
indbød alle Irer, der endnu opholdt sig i de Fremmedes Land i Trældom og
Undertrykkelse, til at vende tilbage, hvilket nu stod dem frit for, da Fred og Rolighed
var oprettet. I de irske Annaler kaldes dette en Befrielse fra det babyloniske
Fangenskab. Den gamle Olaf Kvaran tog sig saa nær af denne Modgang, at han
gjorde en Pilegrimsrejse til Icolmkill for at afbede sine Synder, og døde der.
Hans Been hvile rimeligviis blandt de øvrige saakaldte norske Kongers, der ligge
begravne ved St. Orans Kapel4.
1 De 4 Mestres Annaler, sammesteds S. 490.
2 Saaledes Tighemach, den ældste og paalideligste af Annalisterne, O’Connor, II. S. 260. De 4 Mestres
Annaler synes at have misforstaaet dette Sted.
3 Her er ligeledes Tighernach (1. c. S. 261) fulgt som den paalideligste og mindst forvirrede. De øvrige
fortælle disse Begivenheder mere eller mindre forvirret.
4 Tighernachs Annaler, hos O’Connor, II. S. 261. Ulster-Annalerne, sammesteds IV. S. 282. De fire
Mestres Annaler, sammesteds III. S. 508.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
