Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
HAAKON. JARL
aabnedes virkelig Underhandlinger, og Harald indbød Ludvig til et Møde ved
Floden Di ves paa Grændsen af Landskabet Bessin. Men trods det givne Lejde
grebe Haralds Mænd til Vaaben, og dræbte Herluin, under Paaskud af at det
blotte Syn af ham mindede dem om Villjams Drab, men egentlig vistnok fordi
han var Kongens Ven og af ham indsat til Befalingsmand i Rouen; hans Broder
Lantbert deelte hans Skjæbne, og det vilde neppe være gaaet Kongen bedre,
hvis han ej, beskyttet af nogle faa Nordm anner, der forbleve ham tro, var
undkommen til Rouen. Her blev han imidlertid strax greben af Bernhard og de
øvrige Nordmannerhøvdinger, og holdt i Fangenskab. Ved Efterretningen herom
indfandt strax Hertug Hugo sig, for at anholde om at Kongen maatte udleveres
til ham; dette skede, imod at Kongens yngste Søn sendtes til Rouen som Gissel.
Med Ludvigs Magt i Nordmandie var det nu saaledes forbi. Nordmannerne
underkastede sig nu, rigtignok kun for et Syns Skyld, Hugo, der indsatte Radulf Torta,
en Søn af Biskoppen af Paris, til sin Statholder, men som dog snart maatte
tilbagekaldes formedelst hans Haardhed mod den unge Richard, der nu var kommen
tilbage til Rouen. Fra denne Tid af optræder Hugo som Richards Formynder1,
uden dog, som det synes, at have næret nogen Plan til at omstyrte hans
Herredømme eller berøve ham hans Lande, hvilket han vel nu maa have anseet umuligt.
Tvertimod søgte han paa alle Maader at beskytte ham og drage ham til sig, og
forlovede ham derfor med sin Datter Emma. Ludvig, som imidlertid ved den
engelske Konge Eadmunds Mellemkomst var kommen paa fri Fod, blev saa ængstelig
herover, at han sendte Grev Arnulf af Flandern til Kong Otto af Tydskland, for
at overtale denne til at staa ham bi ved at ydmyge Hugo og undertvinge
Nordmandie. Otto kom, forenede sig med Ludvig og Arnulf, og rykkede heelt mod
Rouen, men maatte drage tilbage med uforrettet Sag og stort Tab (946)2. Blandt
de Faldne paa hans Side var hans Brodersøn, der blev dræbt ved et pludseligt
Udfald af Nordmannerne. Ludvig gjorde ikke flere Forsøg mod Richard, men
skal endog have bekræftet ham i Besiddelsen af Nordmandie. Efter Ludvigs
Død (954) levede heller ikke Hugo længe, og anbefalede paa sin Dødsseng (956)
sin Søn og Efterfølger Hugo, den i den franske Historie saa bekjendte Hugo Capet,
til Richards Velvillie og Forsøg. Kort efter egtede Richard hans Syster Emma,
og det Venskab, der nu fandt Sted mellem Landets to mægtigste Vasaller, kunde
nok gjøre de øvrige ængstelige, og friste dem til at oplægge Raad mod den nord-
1 Diplom hos Bouguet, IX. 731.
2 Uagtet Flodoard (Pertz V. S. 399), og Richer (sammesteds S. 599 flg.) omtale dette Tog, forbigaa de
dog Rouens Belejring, der nævnes af Dudo, S. 138, Villjam af Jumiéges, og den samtidige Widukind, III. 4.
(sammesteds S. 452).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
