Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RICHARD I AF NORDMANDIE
197
manniske Hertug, med hvis Tilværelse iblandt dem de endnu ikke havde lært at
gjøre sig fortrolige. Grev Tetbald af Chartres, der havde egtet Richards Stifmoder,
var hans værste Fiende, og ophidsede Kong Ludvigs Enke Gerberga imod ham,
forsikrende at hendes Søn, Kong Hlothar, aldrig kunde være tryg saalænge Richard
levede. Gerberga fik sin Broder, den mægtige Erkebiskop Bruno af Køln, til at
staa hende bi; han indbød Richard svigagtigt til et Møde ved Amiens, for her at
tage ham til Fange, men Richard advaredes i Tide, og udeblev fra Mødet. Kong
Hlothar opfordrede ham til at møde sig ved Eaune, for der at slutte Fred og
aflægge sin Hylding. Richard indfandt sig, men advaredes i Tide om at man stræbte
ham efter Livet, og undgik Snaren. Han søgte at hevne sig ved at hindre et af
Hlothar i Soissons udskrevet Rigsmøde fra at komme sammen. Dette mislykkedes
vel, og Kongen, som efter Grev Tetbalds Opfordring foretog et Angreb paa
Nord-mandie, satte sig endog i Besiddelse af Evreux, som han overlod til Tetbald. Men
paa Tilbagevejen blev han forfulgt af Richard, som herjede hele Grevskabet
Chartres, og kort efter slog denne Tetbald saa eftertrykkeligt, at han kun med
Nød og neppe undkom. Da Richard imidlertid skjønnede, at det uden fremmed
Hjelp vilde blive ham umuligt i Længden at modstaa sine mægtige Fiender,
henvendte han sig, som det fortælles, til Danekongen Harald om Hjelp. Denne skal
ogsaa strax have sendt Hjelpetropper, der herjede de af Frankriges Kystegne,
der ikke hørte til Nordmandie, saa forfærdeligt, at der, som det heder, ikke en
Gang var en Hund tilbage, som kunde gjø, i Tetbalds Grevskab. Der samledes
et Bispemøde i Laon for at raadslaa om hvad der herved var at gjøre. De
forsamlede Biskopper sendte Biskoppen af Chartres til Richard for at spørge ham,
hvorfor han, selv en saa ivrig Christen, havde bragt disse Hedningeskarer til Landet.
Han undskyldte sig med de Efterstræbelser, hvormed Kongen og Tetbald havde
hjemsøgt ham. Biskopperne bade ham da om at holde inde med Fiendtlighederne,
indtil de havde faaet Kongen overtalt til at tilstaa ham en Sammenkomst ved
Gefosse, for her at give ham fuldkommen Skadeserstatning. Richard samtykkede
deri. Da Tetbald hørte dette, frygtede han at Kongen vilde slutte en Separatfred
og den hele Krigsbyrde saaledes komme til at hvile paa ham. Han skyndte sig
derfor, ogsaa paa sin Side at gjøre Richard Fredsforslag, og fremfor Alt at give ham
Evreux tilbage. Richard modtog Forslaget med Glæde, Tetbald tilbagegav Evreux,
og de sluttede et oprigtigt Venskab og Forbund med hinanden. Kort efter
indfandt Kong Hlothar sig ved Gefosse, og den langvarige Uenighed mellem ham og
Richard bilagdes fuldkommen til begges Tilfredshed. Der stiftedes Venskab og
oprettedes et Forlig, som besegledes med Eder fra begge Sider. En Deel af de
nys ankomne Hedninger skal Richard have overtalt til at lade sig christne; de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
