Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198 HAAKON. JARL
øvrige skal han have faaet til at drage til Spanien, hvor de skulle have anrettet
store Ødelæggelser1.
Noget Tog som det sidstnævnte omtales vistnok ikke i Sagaerne eller hos Saxo,
og det er just heller ikke meget sandsynligt at Kong Harald Gormssøn i Danmark
skulde have sendt Hjelpetropper til Nordmandie paa en Tid, da han visselig havde
nok at bestille hjemme med at være paa sin Post mod Tydskerne. Paa den anden
Side er der dog heller ingen Grund til at betvivle at Richard virkelig har faaet
en saadan Hjelp som den her omhandlede af en til Frankrigs Kyster ankommen
Vikingeskare; men da det i den Tid, disse Begivenheder foregik, ikke var
sædvanligt, at Vikingerne fra selve Norden droge til de vestlige Farvande, men
derimod fornemmelig søgte til Austerveg, skulde man snarest formode, at de Vikinger,
der understøttede Richard, vare fra England, og at han, hvis han virkelig har
sendt Bud over Havet om Hjelp, kun har sendt dette Bud til Northumberland,
der laa ham nærmest. At Dudo, der skrev sin Krønike paa en Tid, da Dane vældet
havde naaet eller var nær ved at naa sit højeste Punkt, og da der vistnok fandtes
faa enten i England eller Nordmandie, som vare uvidende om at den berømte
danske Erobrer Knuts Farfader hed Harald og var den mægtigste Konge i Norden
gjennem en lang Aarrække i Løbet af det 10de Aarhundrede, — at han uden
videre nævnte Danekongen Harald som den Fyrste, hos hvem Richard søgte
Hjelp, var heel naturligt. Paa denne Maade kunde man maaske endog forklare det
tidligere Tog, Harald i egen Person skal have gjort til Nordmandie, skjønt rigtignok et
saadant Tog, foretaget af ham paa den Tid, klinger langtfra saa usandsynligt, som
en Afsendelse af Krigere, efter at han var bleven indviklet i de tydske Anliggender.
Men fra hvem end dette Tog er udgaaet, saa er det dog lige fuldt merkværdigt,
fordi det aabenbart kan ansees som det sidste Tegn paa en mere umiddelbar
Forbindelse mellem Nordmannerne og de øvrige Nordboer, eller paa en mere levende
Bevidsthed hos hine om at disse endnu vare deres Landsmænd og Stammefæller.
Fra den Tid, kan man sige, ophørte den egentlige nordiske, og begyndte den franske,
Generation i Nordmandie. De franske Fyrster betragtede nu ikke længer Hertugen
af Nordmandie anderledes end som en af deres. Richard selv var vistnok endnu
oplært i den danske Tunge; hans anden Hustru, Gunvar, som han egtede efter
Emmas Død, havde endnu et nordiskt Navn og var af nordisk Herkomst2. Men
1 Se om alt dette Dudo, hos Duchéne S. 120 til 155. Villjam af Jumiéges, hos Duchåne S. 239—292;
Flodoard, hos Pertz V. S. 390—407; Widukind, II. 39. (S. 448) og III, 1—5 (S. 451, 452); Richer 2den Bog
S. 595—610.
2 Hun kaldes Gunnor (d. e. Gunvar) hos Villjam af Jumiéges (hos Duchéne S. 247), der er den af de
to ældste nordmanniske Forfattere, der især anfører Navnene paa Jarlernes Hustruer eller Friller. Dudo
udelader dem som oftest.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
