Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATIONALITET S FORANDRING I NORDMANDIE 199
desuagtet var ikke længer Nordmandie et blivende Sted for hedenske
Vikingeskarer fra Norden. Aldrig saa snart havde han benyttet deres Hjelp, førend han,
som vi have seet, lod sig det være magtpaaliggende at faa dem, der ikke vilde
antage Christendommen, skaffede bort fra Landet. I sin lange Regjeringstid
befæstede han Orden, Rolighed og Fred i Landet, og viste ved sine rige gejstlige
Indstiftelser, hvor oprigtigt Christendommens Forherligelse laa ham paa Hjertet.
Og i denne lange Tid svandt de sidste ydre Levninger af den nordiske Nationalitet.
Men ophørte end Nordmannerne i Sprog, Skikke og Sædvaner at være Nordmænd,
saa vedbleve de dog, som vi tidligere have ytret, at være det i Charakteer. De
fornegtede ej deres Oprindelse, af hvilken de fremdeles vedbleve at være stolte
lige over for de øvrige Franskmænd. Og de Begivenheder, der mod Slutningen
af Richards Regjeringstid begyndte at foregaa i England, kunde umuligt undlade
hos Nordmannerne, Øjevidner dertil, at opfriske Mindet om deres Herkomst og
deres egne Forfædres S tor daad.
24. Nye Vikingetog til England. Sven Tjugeshegg.
Vi have omtalt de danske Besiddelser i Northumberland, og viist, hvorledes
de dygtige engelske Konger, Ædhelstan, Eadmund og Eadred, gjorde sig til Herrer
over dem1, uden dog derved at formaa, eller endog blot at forsøge paa at
tilintetgjøre deres Nationalitet, men erkjendende deres Berettigelse til at danne en egen
Afdeling i Staten selv, under egne Love og med eget Sprog, og overladende det
til Tiden at ud jevne Nationalitetsforskjellighederne — der forresten ej vare store —
mellem begge Folkeslag. Uagtet nu vistnok de engelske Konger just ikke ganske
med det Gode fik Danerne i Northumberland til at underkaste sig, vare disse
dog paa den anden Side saa mægtige, at det neppe vilde være lykkets nogen
engelsk Konge at tvinge dem til Lydighed, hvis de alle havde været enige om at
gjøre ham Modstand. Det kan derfor antages som vist, at trods alle de
Uroligheder i det danske England, som ledsagede dets Underkastelse, maa dog
Fleer-heden af Danerne ikke have haft noget imod at erkjende den engelske Konges
Overherredømme. Dette lader sig ogsaa lettelig forklare. I samme Forhold, som
Danerne i England og deres Efterkommere følte sig hjemme i Landet, og med
Christendommen lærte at faa Smag paa og vænne sig til den højere Grad af Kultur
og mere forfinede Levemaade, som herskede i England, i samme Forhold maatte
ogsaa deres Interesser mere og mere smelte sammen med Englændernes, i
Særdeleshed lige over for de senere ankommende Vikingesværme fra Norden; disse maatte
1 Se B. II. s. 318—327, jvfr. S. 350—354.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
