Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
HAAKON. JARL
være dem lige saa uvelkomne og ubelejlige, som for Englænderne selv, thi at en
enkelt ærgjerrig Prætendent til Herredømmet kunde benytte dem til Opnaaelsen
af sit Øjemed, og saaledes glædede sig ved deres Ankomst, kan her ej komme i
Betragtning. Det er derfor ikke usandsynligt, at Danerne i det nordøstlige England
tildeels have underkastet sig Eadmund og Eadred til fælles Værn mod de
Vikingesværme, der, som vi have seet, lige fra Edwards og Ædhelstans Dage hjemsøgte
Nord-England, og som fornemmelig synes at være komne enten fra Irland eller
fra Norge, som f. Ex. Sigtrygg, Olaf Kvaran, Olaf Gudrødssøn og allersidst Erik
Blodøxe. En Hentydning hertil forekommer i et endnu opbevaret Brudstykke af
et gammelt Kvad fra Kong Eadmunds Dage. Det sigter til Kong Eadmunds
heldige Bedrifter mod Nordmanden Olaf Godfredssøn eller Gudrødssøn fra Irland
i Aarene 942 og 943. «Danerne», heder det, «vare før i en lang Tid trælbøjede under
Nordmændene, under Hedningernes Baand og Lænker, indtil han, Kong Eadmund,
Edwards Søn, Krigernes Tilflugt, befriede dem ved sin Anseelse»1. Hedningen
Sigtrygg, der i Aaret 943, som nys fortalt, hjemsøgte Nordmandie og der fandt
sin Død, var maaske just en af de Nordmænd, fra hvis Aag Eadmund befriede
Danerne i England, og for saa vidt den ovenfor omtalte Harald ikke var Harald
Gormssøn selv, kan det samme siges om ham.
Erik Blodøxe var, efter de engelske Chronisters udtrykkelige Vidnesbyrd, den
sidste Konge i Northumberland. Efter hans Død 950 indsatte Kong Eadred hans
Overvinder Aasulf til Ealdorman, og fra denne Tid af lige til den nordmanniske
Erobring styredes Landskabet kun af Ealdormen eller, som de efter den danske
Erobringstid kaldtes, Jarler, dog øjensynligt af dansk Herkomst2. Kong Eadgar,
Eadmunds Brodersøn, deelte siden Northumberland i to Dele; den nordlige, eller
det forrige Bernike-Land, nordenfor Tees, og det sydlige, eller det forrige
Deira-Land, søndenfor Tees. Hiint beholdt Aasulf, hvis Efterkommere vedble ve at
raade her lige til efter den nordmanniske Erobring; dette overlodes til en Aaslak,
der opslog sin Bolig i York, men senere blev forjaget af Landet3. Overhoved søgte
Eadgar viselig at vinde Danernes Hengivenhed, skjønt rigtignok hans egne Lands-
1 Se Chron. Saxonicum ved 942, i Monum. hist. Brit. I. S. 386. Da dette merkelige Sted lyder noget
forskjelligt i de forskjellige Haandskrifter, anføres det her, til Forebyggelse af Tvivl, efter det bedste og
samtidige, nemlig Cambridge-Haandskriftet. Dene wæron ær under Norömannum nyde gebégde, on
hæöenra häfteclommum, lange J>rage, 6ö ]?e hi ålysde aft, for his weoröscipe, wiggendra hleö, eafora
Eådwe-ardes, Eadmund cyning. I flere Haandskrifter staar «Denum», hvilket er meningsløst.
2 Se ovf. B. II. S. 353. Saavel hos Hoveden (Savile S. 423), som i Melrose-Annalerne staar der
udtrykkeligt, at der efter Eriks Død ikke længer var Konger, men kun «Comites» i Northumberland. Se ogsaa
Chron. de Mailros, ved 950. \
a Hoveden, 1. c. jvfr. Chron. Sax. ved 966, Mon. hist. Brit. I. S. 363. Aaslaks Fordrivelse omtales ved
Eadgars Død, 975.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
