Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EADGAR HERRE OVER NORTHUMBERLAND 201
mænd miskjendte ham derfor1. Den Omsorg, han viste for at tilvejebringe det
bedste og eneste Værn mod fremmede Fienders Angreb, nemlig en betydelig
Sømagt, har vistnok for en stor Deel bidraget til hans Venskab med Danerne, thi
den Vanskelighed, der dengang var forbunden med at skaffe Besætning til en
Flaade blandt Englænderne selv, maatte ligefrem tilsige Nødvendigheden af at
henvende sig desangaaende til de søerfarne Daner2. Vi læse om Eadgar, at han
ikke skal have haft færre end 3600 Skibe, og at han hvert Aar holdt Skibsmønstring,
idet han med 1000 Skibe drog langs Kysten fra Station til Station3. Hvis man
kunde sætte Lid til et Gavebrev, han i Aaret 964 skal have udstedt tilbedste for
Klosteret i Worcester, havde han ogsaa underkastet sig Irland eller de norske
Besiddelser der; Brevets Egthed ansees imidlertid for tvivlsom, og de irske Kilder
vide heller intet derom4. Derimod synes det tilforladeligt, hvad der ovenfor er
berørt, at han ved Skibsmønstringen i 973 hyldedes og lod sig ro af 8 ham under-
1 Hertil sigtes allerede i det Kvad, Chron. Sax. anfører i Anledning af hans Thronbestigelse 960, og
som vist er samtidigt. Her heder der: «Ane misdæde he dyde, J)eåh to swiöe, ]oät he elljieödige unsida
luf ode, and hæöene Jjeåwas innan Jnssan lande gebrohte to faste, and ütländisce hider intihte, and deöriende
leöda bespeön to Jsissan earde; d. e. Een Misdaad begik han, dog altfor meget, nemlig idet han yndede
fremmede Skikke og altfor ivrigt indførte hedenske Sæder i dette Land, lokkede Udlændinger hid, og kaldte
slemme Folk til dette Land. Henrik af Huntingdon (Mon. hist. Brit. S. 747) gjentager dette i Oversættelse;
Villjam af Malmesbury (S. 56) klager over at Folket lærte Uskikke af de mange Fremmede, som Eadgar
begunstigede, blandt andet af Danerne Drikfældighed. Bromton (hos Twysden S. 869) siger udtrykkeligt:
Ille tamen (Eadgar) Dacorum petitioni nimis inconsulte favebat, nam vix fuit in Anglia viculus, in quo
Daci cum Anglis non habitarent; demum hoc bono animo toleratum summæ calamitati peperit eventum.
Nam Daci a natura potatores fortissimi, hoc unum prædicabile perpetuum reliquerunt Anglis, ut jam
Anglo-rum probitas toti præjudicet munda in calicibus epotandis. Quamobrem rex davos in scyphis fecit infigi,
ut per emensos scyphorum terminos biberent ad mensuram. Altsaa skulde den Skik, at anbringe Nagler
eller Merker paa Pokalerne, skrive sig fra Eadgar.
2 Om den i Chron. Sax. omtalte Thord Gunnarssøn (Jjcred Gunnores sunu) der herjede i Westmoreland
966, var i Eadgars Tjeneste eller ej, kan ikke sees. En Thord omtales senere (992) blandt de kongelige
Jarler, og som Kong Ædhelreds Svigerfader.
8 Bromton, 1. c. Florents af Worcester, S. 578. Chron. Mailros. ved 975.
4 Brevet er aftrykt i Kembles «Codex diplomatarius ævi Anglosaxonici», 3die Deel S. 404 flgg.; men
det er der betegnet som usikkert, hvad ogsaa Indholdet noksom synes at vise. Her omhandles nemlig,
som de af ham erobrede Lande, ej alene Størstedelen af Irland med Dublin, men ogsaa alle 0-Riger i
Oceanet ligetil Norge. Det begynder saa: Altitonantis dei largiflua dementia, qui est rex regum, dominus
dominantium, ego Eadgarus Anglorum basileus omniumque regum insularum oceani, quæ Britanniam
circumjacent, cunctarumque nationum, quæ infra eam includuntur, imperator et dominus, gratias ago
ipsi deo omnipotenti, regi meo, qui meum imperium sic ampliavit et exaltavit super regnum patrum
meorum; qui licet monarchiam totius Angliæ adepti sint, a tempore Æöelstani, qui primus regum
Anglorum omnes nationes, quæ Britanniam incolunt, sibi armis subegit, nullus tamen eorum ultra ejus
fines imperium suum dilatare aggressus est, mihi autem concessit propitia divinitas, cum Anglorum
imperio, omnia regna insularum oceani cum suis ferocissimis regi bus usque Norvegiam, maximamque
partern Hiberniæ cum sua nobilissima civitate Dublinia, Anglorum regno subj ugare; quos etiam omnes
meis imperiis colla subdere dei favente gratia coegi». — Stilen er her aldeles som i de øvrige angliske
Kongebreve fra denne Tid, og Brevet er i sig selv gammelt, kvm ikke fra Eadgars egen Tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
