Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
HAAKON. JARL
givne Fyrster, hvoriblandt den oftere omtalte Makk Haraldsson, Konge over
Øerne, d.e. Man og Syderøerne1, den samme, der kort efter faldt paa Inniscathaig
mod Brian Boroimhe. At en eller anden fordreven Konge fra Irland kan have
hyldet Eadgar for at faa Hjelp af ham, er heller ikke usandsynligt.
Danernes Underkastelse og Eadgars kraftige Foranstaltninger til Landets
Forsvar kan maaske for en stor Deel have bidraget til at give Nordboerne Afsmag
paa at drage i Viking til England, eller overhoved til Vesten, skjønt det vel og i
og for sig selv nu for en Tidlang var blevet det sædvanlige at drage i Austerveg.
Hans ældste Søn, den unge Edward Martyrs kortvarige Regjeringstid gik ogsaa
roligt hen. Men efter at denne skjendigt var bleven myrdet ved sin Stifmoders
Anstiftelse (978), og hun havde faaet sin tiaarige, svage og charakteerløse, til
mange Ulykker bestemte Søn Ædhelred paa Thronen, var det snart forbi med
Englands Fred. Det var paa denne Tid, at den heftige Uenighed udbrød mellem
Danekongen Harald og hans Søn Sven; da Danerne splittede sig i to Partier:
et hedensk der holdt med Sven, et christent der holdt med Harald. Vi have seet,
hvorledes Sven, forjaget af sin Fader, nødsagedes til at drage paa et Vikingetog.
For ham var det ikke tilraadeligt, at sværme om i de østersøiske Farvande, hvor
Harald, dennes mægtige Svigersøn Styrbjørn, og Jomsvikingerne vare Herrer.
Han havde intet andet Valg, end at drage mod Vesten. Denne hans første
Landfly gtighedsperiode falder, som det ovenfor er viist2, mellem 979 og 985, og i denne
Tid siges der og udtrykkeligt, at han herjede i Vesterlandene3. Da vi nu just
paa den samme Tid (980) efter lang Stilhed atter finde et Angreb af nordiske
Søkrigere paa England omtalt i de engelske Aarbøger, kan der ikke være nogen Tvivl
om at den Høvding, der aflagde dette uvelkomne Besøg, var Sven. Han herjede
først Southampton, og dræbte de fleste af Beboerne, derpaa Øen Tenet; siden
hjemsøgte han Egnen omkring Ligeceaster (Chester). I det følgende Aar herjedes
Devonshire og Wales eller Bretland, og i 982 kom Vikingerne med tre Skibe op
i Dor set, og herjede Portland. Det er betegnende nok, at Vikingerne nu undgik
1 Se herom ovenfor, S. 180. 2 Se ovenfor S. 95.
8 Nemlig i Fortællingen om Thorvald Vidfarle, deels i Kristnisaga, Cap. 1, deels i Olaf Tr. Saga Cap. 131,
hvor det heder at Sven, paa den Tid, da Thorvald kom til ham, var fredløs i Danmark, fordi Harald
Gorms-søn ej vilde erkjende ham som sin Søn; at han laa længe i Viking og kaldtes Konge af sine Folk, som Skik
og Brug var, at Thorvald blev hans Mand, og var nogle Somre i Viking med ham «vestenfor Havet». Siden
heder det (Cap. 131) at Thorvald blev døbt, og bragte Biskop Frederik med sig til Island, og endelig (Cap.
138), at dette var i Aaret 981. Men Kristnisaga (Cap. 1) opregner ogsaa dem, som da vare Høvdinger paa
Island, og det er allerede ovenfor (S. 155) bemerket at denne Angivelse ej passer paa 981 men paa 983 eller
984. Den Omstændighed, at de engelske Annaler just paa denne Tid (980—982) omtale Vikingetog til
England, bestyrke paa det evidenteste den af os tidligere opstillede Tidsregning for Harald Gormssøn og Svens
Regjeringstid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
