Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
HAAKON. JARL
tællerne, naar de lode Olaf «sejle» fra Holmgard til Grækenland og derfra bringe
Biskop Paal for at christne Vladimir og hans Dronning. Men endogsaa
Kongesagaernes Nedskriver føler sig saa usikker hvad dette Punkt angaar, at han som
et Slags Hjemmel anfører en Ytring af et udenlandsk Skrift, der vidner om at
Russer, Polaner og Ungarer christnedes i Otto den 3dies Dage1. Dette viser noksom,
at hverken Kvad eller Oldsagn have indeholdt det mindste derom, og at
Beretningen er sildigere Tiders Verk.
Hvad Olafs Ophold i Vendland angaar, da synes det at have sin Rigtighed,
saa vel som at han virkelig egtede en fornem Enke ved Navn Geira eller Geila,
og fik enkelte Besiddelser med hende, men hvor vidt hun for øvrigt var Datter
af Boleslav, eller rettere hans Fader Mieczyslav, eller overhoved af nogen Konge,
er heel tvivlsomt. Af Rekstefja skulde det synes, som om Toget til Vendland
kun var en Udflugt fra Gardarike, siden det derefter heder, at Olaf med sine
Skibe drog fra Gardarike til Vesterlandene. At Mieczyslav for Resten efter al
Sandsynlighed var med ved Danevirke, er forhen viist, men Olaf kan i alle Fald
da (975) ej have ledsaget ham. Dog er det ikke umuligt, at Olaf kan have været
med paa et andet Tog, der i Tidens Løb er blevet forvexlet med hiint. Mag. Adam
af Bremen fortæller, at Kong Erik Sejrsæl, der havde sat sig i Besiddelse af Danmark,
antog Christendommen, men siden faldt fra, og skal have været overvunden i en
Krig med Otto III, — det vil da sige med hans Lensfyrster i Nordtydskland, da
Otto selv endnu var et Barn2. De tydske Forfattere omtale flere Tog hiinsides
Elben mod Venderne imellem Aarene 989 og 995, et af disse Tog kan og have
gjeldt Danmark, og at Olaf kan have deeltaget deri, er ej utænkeligt, skjønt han
for øvrigt paa den Tid allerede synes at have gjort England og overhoved de
vestlige Farvande til sit fornemste Opholdssted. Han stred, siger Hallfred
udtrykkeligt, i Danmark søndenfor Heidaby, han fejdede i Saxland og Frisland:
han kan altsaa lettelig have taget Deel i nordtydske Fejder.
Ifølge Rekstefja (Str.5) skal Olaf have hevnet sin Fader i de vestlige Farvande.
Derom indeholde Sagaerne intet, men da de heller ikke melde noget om Ragn-
1 Se Olaf Tryggv. Saga i Fornm. Sögur Cap. 76. Sagaens Ord ere følgende: «Det, som nu er sagt om
Olaf Tryggvessøns Christendomsforkyndelse i Gardarike, er ej utroligt, thi en ypperlig og sandfærdig Bog,
ved Navn Imago mundi, beretter klarligen, at de Folk, der kaldes Russer, Polaner og Ungarer, christnedes
i Kejser Otto den 3dies Dage; og nogle Bøger sige, at Kejser Otto selv drog i Austerveg tilligemed Olaf
Tryggvessøn, og tvang Folk til at antage Christendommen». Bedre Vidnesbyrd end dette behøves ej om,
hvor svag Grund Beretningen hviler paa.
2 Adam Brem. II Bog, Cap. 86. Mag. Adam siger her, at Efterretningen om at Kong Erik havde
antaget Christendommen, havde han faaet af Kong Sven Ulfssøn; at han derimod skulde have ført Krig mod
Otto III og været overvunden af ham, nævnte Sven intet om, men det havde han hørt af andre. Dette skal
vel betyde saa meget, som at han ej er sikker paa Beretningens Troværdighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
