Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OLAF TRYGGVESSØN I ENGLAND
217
freds, Erik Blodøxes Søns, Død, medens de dog, som det nedenfor vil sees,
fortælle om et Tog, dennes Broder gjorde til Norge, er det ej usandsynligt, at den
Hevn, Olaf tog, bestod i at fælde Ragnfred. At han herjede i England, Skotland
og Irland, er utvivlsomt, deels fordi Hallfreds og Hallarsteins Kvad udtrykkeligt
vidne derom, deels fordi hans Navn forekommer i de engelske Aarbøger. Her
omtales nemlig en Anlaf eller Olaf, og det paa den Maade at der ej kan være nogen
Tvivl om, at det er Olaf Tryggvessøn, som menes. Og dette er det eneste sikre,
vi vide om Olafs Bedrifter i England. De Angreb paa Englands Kyster, hvori
Olaf tog Deel, synes allerede at have begyndt 988, skjønt Olafs Navn ej
forekommer førend senere. I 988 plyndredes Wecedport (Watchet) i Somerset, og Goda,
en Thegn i Devonshire, blev dræbt med en Mængde Folk. I Aaret 991 ødelagdes
Ipswich. Et enkelt Haandskrift, som henfører denne Begivenhed til 993, nævner
udtrykkeligt Olaf som Vikingernes Høvding, og beretter, at han allerførst var
landet med 93 Skibe ved Staines, hvor han herjede Omegnen, at han siden besøgte
Sandwich i Kent, og da endelig drog til Ipswich. Fra Ipswich drog han til Maldon,
hvor Befalingsmanden (Ealdorman) Brihtnodh kom ham imøde med en Hær,
men blev slagen og faldt1. I dette Aar, heder det, besluttede man efter Erkebiskop
Sigerics Raad for første Gang at betale Danerne Skat, det saakaldte Danegeld,
formedelst den store Forfærdelse, de udbredte langs Kysten; den første Sum var
10000 Pund. Kongen og alle hans Witan besluttede nu at alle Skibe, der duede
til noget, skulde samles ved London, og han overgav Befalingen over
Landtropperne til Ealdormanden Ælfric, sin Svigerfader Thord (dette har vist været en
Dane) og to Biskopper, paalæggende dem, om muligt, at indslutte Vikingehæren;
men Ælfric viste sig som Forræder, han gav Fienden hemmelig Advarsel om
Faren, og sneg sig bort paa Slagdagen. Derved lykkedes det Vikingerne at
undslippe; de tabte kun et Skib, hvis Besætning blev dræbt; men siden mødte de
Skibene fra Øst angel og London, som anrettede et stort Nederlag iblandt dem,
og erobrede Ælfrics Skib, fuldt udrustet og bevæbnet2. I det følgende Aar (993)
1 Slaget ved Maldon er besunget i et eget Digt, hvoraf et Brudstykke endnu findes, senest aftrykt
i Thorpes Analecta Anglosaxonica, 2den Udg. S. 131—141. Striden foregik ifølge dette ved en Bro over
Elven Pante, nu Blackwater, i Essex. Brihtnodh, heder det, var paa Jagt, da Budskabet kom om at Fienden
var landet. Han lod strax Høgen flyve, og ilede til Kampen, ledsaget af Eadric, Wulfstan, Ælfhere og
Maccus (det er altsaa nu 3die Gang dette besynderlige Navn forekommer); de tre sidste skulde forsvare
Broen. Der nævnes flere angliske Krigere, men ingen af de norske eller danske.
2 Dette er saaledes gjengivet i Medhold af Florents’s Oversættelse og Matthæus af Westminster, saa
vel som og paa Grund af den Omstændighed, at den til Fienden overgangne Ælfrics Skib siges at være
taget. Thi af Chron. Sax. kan man ej se, om det var den engelske Flaade, eller Vikingerne, som vandt.
Henrik af Huntingdon derimod i sin engelske Historie (I. V. Mon. hist. Britt. S. 749) lader «Danerne» være
de sejrende og dræbe mange af Londonerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
