Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
HAAKON. JARL
blev Bamborough i Northumberland indtaget og plyndret; Vikingehæren sejlede
op ad Humberen, og gjorde megen Skade saavel paa Lindsey som i
Northumberland. En stor Hær samlede sig for at fordrive Fienden, men da Slaget skulde
begynde, flygtede Anførerne, ved Navn Fræna, Godwine og Fridhegist, allerførst.
I Aaret 994 kom Olaf og Sven, som nu for første Gang nævnes, til London med
94 Skibe paa vor Frues Fødselsdag (8de Septbr.). De vilde have sat Ild paa Staden,
men, heder det, de lede mere Skade end de troede det muligt at Borgerne kunde
tilføje dem, og den hellige Guds Moder viste Borgerne sin Miskun, idet hun
befriede dem fra deres Fiender. Disse anrettede imidlertid megen Ødelæggelse i
Omegnen; de skjendte og brændte i Essex, Kent, Sussex og Hampshire, skaffede
sig Heste, rede op i Landet saa langt de vilde, og gjorde usigelig Skade. Da
besluttede Kongen og hans Witan at tilbyde dem Skat og Levnetsmidler, hvis de
kun vilde afstaa fra at plyndre. De gik ind herpaa, og deres hele Hær opslog nu
sit Vinterkvarteer i Southampton, hvor alle Indbyggerne af Wessex maatte
bidrage til deres Underholdning. En Sum af 16000 Pund i Penge blev dem
udbetalt. Derpaa, heder det, sendte Kongen Biskop Ælfeah og Ealdormanden
Ædhel-weard (sandsynligen den ovenfor oftere omtalte Krønikeskriver) efter Kong Olaf,
og de ledsagede ham, efter at der var stillet Gisler og disse vare bragte ombord
paa Skibene, med stor Hæder til Kongen i Andover. Kongen modtog ham af
Biskoppens Haand, det vil sige, bistod ved hans Konfirmation, og gav ham
kongelige Gaver. Olaf lovede til Gjengjeld, hvad han ogsaa holdt, at han aldrig siden
skulde komme med Ufred til England1.
1 Chron. Saxonicum, i Monumenta hist. Brit. I. S. 400—403. Her maa det dog bemerkes, at de to
forskjellige Klasser af Haandskrifter afvige indbyrdes, saa vel med Hensyn til Vidtløftighed, som i
Tidsregningen. Det ældste og bedste Haandskrift, der fra 891 synes at være fortsat samtidigt Aar efter Aar,
men efter 925 kim har faa Antegnelser indeholder intet for Aarene 985 til 993, og heller ikke fra
995 til 1001, men sammentrænger i 993 og 994 Begivenhederne for flere Aar. Saaledes beretter
den 993: I dette Aar kom Olaf (Unlaf) med 93 Skibe til Staines, herjede det udentil, foer derfra
til Sandwich, derfra til Ipswich, som han overrendte, og saa til Maldon, hvor han stred med
Brihtnodh o. s. v.; siden sluttede man Fred med ham, og Kongen modtog ham af Biskoppens Haand ved
Canterbury-Biskoppen Sigerics og Winchester-Biskoppen Ælfeahs Medvirkning. For 994 berettes kun
Sigerics Død og hans Eftermand Ælfrics Ophøjelse til Erkestolen. Til dette Haandskrift
(Cambridge-Haandskr.) slutter sig et andet (Cotton, Otho B. XI. 2) ligeledes, som det lader, temmelig gammelt, da det
nemlig ender ved 1001. De øvrige Haandskrifter, af hvilke dog det ældste er skrevet med een og samme
Haand lige til 1046, hvilket viser, at Begivenhederne før dette Tidspunkt ej ere samtidigt nedtegnede,
omtale Watchets Plyndring, Godas Drab og Dunstans Død 988, Sigerics Ophøjelse til Erkestolen 990,
Ipswichs Plyndring og Brihtnodhs Fald ved Maldon — hvorved dog, vel at merke, Olafs Navn ej nævnes —
samt det første Danegeld af 10 000 Pund, ved 991, Flaadens Samling ved London og Ælfrics Forræderi
992, Stormen paa Bamborough, Herjingen ved Humber i Lindsey og Northumberland m. m. 993, og endelig
Olafs og Svens Ankomst til London med 94 Skibe, samt den vidtløftigere Beretning om hans Besøg hos
Kongen i Andover m. m. 994. Til 995 henføres Sigerics Død. — Ere nu end ikke disse Beretninger
samtidige, saa maa de dog vistnok ansees paalidelige, da en Nedskriver i 1046 endnu godt kunde erfare
Begivenheder fra 990—1000 af Øjevidner, ligesom det vel og er sandsynligt, at han har afskrevet ældre Origi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
