Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OLAF TRYGGVESSØN OG SVEN T J UGESKEGG I ENGLAND 219
Dette er de ældste engelske Annalers Beretning om Olafs Bedrifter i England.
Beretningen er i sig selv noget uklar, paa Grund af Haandskrifternes Afvigelser
fra hinanden indbyrdes. Man erfarer ikke deraf, om Olaf var Anfører for de
Vikinger, som allerede nævnes 988, eller hvor længe han og Sven herjede i Forening.
Af den Omstændighed, at der i 991 tales om Danegeld, skulde man vistnok
formode, at Sven allerede da var med, hvilket ogsaa Antallet af Skibene i 991 og
994 synes at bestyrke1. Dette hindrer imidlertid ikke, at han tidligere kan have
herj et paa egen Haand, navnlig i 988. Men derimod er det tydeligt, at hvor Sven
og Olaf optræde i Fællesskab, der viser Olaf sig som den øverste Høvding. Dette
er en Omstændighed, hvortil man nøje maa lægge Merke. Det bestyrker nemlig
det Udsagn hos Saxo, at Sven som Flygtning kom til Olaf. Det viser at Sven har
sluttet sig som Underordnet til ham, ikke omvendt.
Vi ere endnu i Besiddelse af det Forlig, som Olaf sluttede. Overskriften lyder
saaledes: «Dette er de Fredsmaal og den Aftale, som Kong Ædhelred og alle hans
Witan sluttede med Hæren, hvorved Anlaf, Justin og Gudmund Stegitas Søn
vare tilstede»2. Forliget begynder med at der skal være Fred mellem Ædhelred
naler. Dertil kommer, at samtidige Diplomer udtrykkelig omtale Sigeric endnu i 995, hvilket viser, at det
ældre Haandskrift urigtigt henfører hans Død til 994. Den Omstændighed, at det ældste Haandskrift
kun en sjælden Gang antegner Begivenheder, gjør det rimeligere at antage, at dets Nedskriver ej har
benyttet ældre Kilder, og at hans Hukommelse derfor lettere kan have slaaet ham Fejl. Da det nu er dette
Haandskrift, som nævner Olaf ved Angrebet paa Ipswich, til samme Tid som det omtaler hans
Fredsslutning, medens de øvrige Haandskrifter først omtale Olaf 994, bliver det vistnok altid muligt, at hiint
med Urette kan have tillagt Olaf de før 994 udførte Bedrifter; dog, da Fredstraktaten mellem Ædhelred
og Olaf (se nedf.) udtrykkelig paaberaaber sig det ældre Forlig, altsaa det af 991, maa Olaf følgelig ogsaa
have været den, som sluttede dette. Den ældste engelske Annalist efter Chron. Sax., Florents af Worcester
(† 1118), fortæller at de «Daner», der plyndrede Ipswich og fældte Brihtnodh ved Maldon, vare Jostein
og Gudmund Stegita’s Søn. (Mon. hist. Brit. I. S. 580). Men da Florents’s Notitser hovedsageligen kun ere
Oversættelser fra Chron. Sax., bliver denne Angivelse mistænkelig, og man ledes til den Formodning, at
han alene har hentet Josteins og Gudmunds Navn fra Fredstraktaten. Florents siger og i Anledning af
Olafs Konfirmation, at Kongen adopterede ham som Søn, hvilket Tillæg vel alene kan betragtes som en
egenmægtig Forskjønnelse af Udtrykkene i Chron. Sax. Endelig tilføjer han, at Olaf Sommeren eftor det
sluttede Forlig rejste hjem til sit Fædreland. Da heller ikke dette Tillæg findes i Chron. Sax., tør man ej
anse det for aldeles paalidelige eftersom Florents ogsaa her kan have ladet sig forlede til at udvide
Originalens simple Udtryk, «at Olaf holdt sit Løfte, aldrig at ville komme med Ufred til England». Men da dog
altid den Mulighed er forhaanden, at Florents virkelig kan have benyttet et vidtløftigere Haandskrift,
end det, vi nu kjende, eller for øvrigt haft andre Oplysninger, bliver Tillægget merkeligt nok, og vilde,
hvis det var sikkert, end mere bestyrke, at Annalernes Olaf er Olaf Tryggvessøn. — Fra Florents ere de
nævnte Tillæg komne ind hos Simeon af Durham (Twysden, S. 162, 163), og Henrik af Huntingdons Annaler
(Savile S. 428).
1 Hvad for øvrigt Skibenes Antal angaar, da synes den Omstændighed, at de Haandskrifter, der henføre
Angrebet til 993, nævne 93 Skibe, medens de, som henføre det til 994, nævne 94, at vidne om at man her
vilkaarligt har rettet Tallet efter Aarstallet. Man erfarer altsaa kun, at Skibenes Antal var meget stort.
2 Thorpe’s Udg. af de engelske Love, S. 121. At «Justin» er «Jostein», kan ikke betvivles, og Navnet
Stegita, der efter den norske Udtale skulde være «Steiti», synes urigtigt opfattet; man skulde næsten antage
det for en Fejlskrift i Stedet for Igstån, angl. Form for Eysteinn.
16 — Munch: Det norske Folks Historie. III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
