Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
HAAKON. JARL
Finn, men de andre kalde det et godt Varsel. De finde frem til Finnens Hytte;
han tillader ikke Olaf at komme ind, fordi hans Natur ej kunde taale de
guddommelige Aander, der ledsagede Olaf, men beder ham melde udenfra, hvad han
vil. Olaf beder Finnen sige ham, hvorledes han nu skal bære sig ad. Finnen giver
ham det Raad at lægge to af sine Mænd i Baghold for at forekomme Thores
Anslag, han spaar ham tillige at han skal blive Konge over Landet og forkynde en
ny Tro, men forbeholder sig selv at maatte slippe for at tvinges til at antage den;
han lover derimod at helbrede Kongens Hund, hvis den bliver saaret. Olaf og
hans Morbrødre vende nu tilbage til Skibene, og alt gaar, eftersom Finnen har
sagt, og som det ovenfor er berettet. Sigurd Jarls Omvendelse til
Christendommen omtales ej førend efter at Haakon Jarl er styrtet og Olaf har været Konge
eet Aar; da, heder det, gjør Olaf en Rejse til England med 5 Skibe, og vender
om Høsten tilbage til Norge, medbringende flere Prester; paa Vejen christner han
Sigurd Jarl, saaledes som det sædvanligviis fortælles, lander i Norge ved Moster,
og holder der det Thing med Bønderne angaaende Christen dommens Antagelse,
som vi i det Følgende skulle omtale1.
En skarp Modsætning til disse omstændelige Beretninger danne de kortfattede,
deels i den paalidelige norske Bearbejdelse af Kongesagaerne, deels i det oftere
omtalte Udtog; begge nævne kun med faa Ord Olafs Ankomst til Landet, idet
de dog udtrykkeligt tilføje at han kom fra England; de ytre intet om, at han
var lokket til Norge, og det lader til at de betragte hans Komme just paa denne
Tid, da Haakon var bleven uenig med Bønderne, som et aldeles tilfældigt,
uforud-seet og uforberedt Lykketref2.
Nu er det vistnok meget i den vidtløftige Beretning, som klinger usandsynligt.
Hvis Jarlen først fandt det nødvendigt at efterstræbe Olafs Liv, var det rimeligere
at han havde givet Thore det Hverv at dræbe ham i Irland, end at han skulde
vove det farlige Spil at lokke ham til Norge; og med den Længsel efter at erhverve
sit Fædrenerige, der besjælede Olaf, behøvede han neppe nogen Opmuntring eller
Lokkelse for at drage derhen. End mindre sandsynligt er det, at Olafs egne
Morbrødre skulde have villet hjelpe til at svige ham, om de end havde været tvungne
til at love det under Ed, og lige saa uovereensstemmende er det med Jarlens
sædvanlige Listighed, at han skulde have haft en saadan Tillid til dem, ej at tale
om, at de som Vikværinger ej stode under Jarlens Herredømme, og heller ikke
strax kunde være ved Haanden, om Jarlen ønskede deres Nærværelse i
Throndhjem. At Jarlen, opmerksom og ængstelig ved de stigende Rygter om Olafs Magt
1 Odd Munks Ol. Tr. Saga Cap. 16, 23, 24. Tlijodrek Munk, Cap. 7—10.
2 Fagrskinna, Cap. 70, jvfr. 66, 67. Igrip Cap. 16, jvfr. 11.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
