Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OLAF TRYGGVESSØNS ANKOMST TIL NORGE 233
og Anseelse, sendte Spioner, ja maaske endog Snigmordere til ham, er heel
sandsynligt, men ikke, at han skulde ønske at lokke ham til Norge. End mindre
Rimelighed er der i den hele, næsten barnslige Fortælling om Thores Mordplan ved
Thj alfahelle. Naar man ser hen til, at alt dette fortælles omstændeligst, og tillige
med størst indbyrdes Sammenhæng og eensformigst Foredrag, i den legendariske
Saga, skulde man næsten formode at de fleste af hine Enkeltheder egentlig høre
hjemme i denne, og at de ere laante herfra i de andre Fremstillinger, hvis
Nedskriver har udeladt mere eller mindre, eftersom han fandt det mere eller mindre
usandsynligt1. Men antages dette, maa man egentlig blive mistænkelig mod
alt-sammen. Thi naar man overvejer, hvilke aabenbare Urigtigheder den legendariske
Beretning indeholder, navnlig om at Olaf opsøgtes i og kom fra Gardarike, ikke
England, og om hans Besøg hos Finnen, opstaar let den Tanke, at det øvrige
ikke hviler paa bedre Hjemmel. Endog den større Sandsynlighed, der ved første
Øjekast synes at udmerke Snorres Fremstilling, faar ved nærmere Betragtning
lidet at betyde, thi man overbeviser sig let om, at Fremstillingen ikke fra først
af var saa lidet udpyntet, men at Snorre virkelig har haft den vidtløftigere
Beretning for sig, og kun udeladt hvad han fandt mindre rimeligt2; ja hans
Fremstilling er endog ved disse Udeladelser bleven mangelfuld og inkonsekvent. Thi
Jostein og Karlshoved ere aabenbart nødvendige, deels til at understøtte, deels
til at afsløre Thores Svig; hos Snorre lades vi i Uvidenhed om, hvorledes Olaf
opdager og undgaar Forræderiet, og vi erfare intet om Thores Skjæbne,
aabenbart fordi den ej kan fortælles, uden at der tillige er Tale om Olafs Morbrødre.
Vil man altsaa tage Fortællingen om Thore som historisk, maa man og tage Jostein
og Karlshoved med, og slaar man en Streg over de sidste, maa man ogsaa
udelade den første.
Fortællingen er imidlertid meget gammel, i det mindste i den Skikkelse, hvori
den forekommer i Kongesagaerne, uden nogen Tale om Tilbagerejsen til Rusland.
Allerede Thjodrek Munk, der skrev henved 1180, ikke mere end 180 Aar efter
Olafs Død, meddeler den i det Væsentlige ligelydende, og da han aabenbart har
oversat ældre Sagaer, tør man med Bestemthed paastaa, at den allerede var til
i denne Form omkring 1150, om ej tidligere. Denne Ælde synes dog at vidne
om, at noget deraf maa være sandt. Hertil kommer, at vi jo, som ovenfor viist3,
virkelig finde Jostein omtalt som Olafs Krigskammerat og Deeltager i Traktaten
1 Herom vidner især Olaf Tryggvessøns Saga i Flatøbogen (Skaalholt-Udgavens Text), hvor hele det
eventyrlige Sagn om Finnen er indtaget.
2 Han nævner desuden senere Jostein og Karlshoved, se hans Olaf Tryggvessøns Saga, Cap. 58.
3 Se ovf. S. 220.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
