- Project Runeberg -  Det norske folks historie / III /
242

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

242

HAAKON. JARL

men ogsaa Udsigt til Belønning, som bragte Kark til at myrde sin Herre, kan
man deels slutte af hans Drømme, deels deraf, at han efter Drabet skar Hovedet
af Jarlen, løb bort dermed, og bragte det længer ud paa Dagen til Lade, hvor
han gjorde Fordring paa den lovede Belønning, og fortalte alle de nærmere
Omstændigheder ved Jarlens Flugt og ved Drabet. Men Jarlen havde spaaet rigtigt;
Kongen lod ham halshugge1 som en Forræder mod sin Herre. Jarlens og Karks
Hoveder lod Olaf hænge i en Galge, som stod paa Nidarholmen (nu Munkholmen),
hvilken i den Tid brugtes til Rettersted for Tyve og andre Misdædere. En Mængde
Bønder ledsagede ham derud, kastede under Skrig og Raab Stene paa Hovederne,
og sagde at der kunde den ene Niding hænge med den anden. Der blev sendt
Bud op i Gauldalen til Rimul efter Jarlens hovedløse Krop, som blev brændt,
da de fik fat paa den. Hadet mod Jarlen var nu saa stort, at Thrønderne ikke
vilde høre om andet Navn paa Haakon, end Haakon den ille (onde), og denne
Benævnelse blev, som det siges, almindelig baade inden- og udenlands. Saa stor
en Omskiftelse var der foregaaet i den Yndest, hvori han for ikke mange Aar
tilbage havde staaet hos Folket. Efter Sejren over Jomsvikingerne var han
afholdt, hædret og anseet som en Konge; ni Aar efter hængtes hans Hoved i
Nidings-galgen og lystes der Forbandelser over hans Minde2.

«Det maa man dog», heder det i Kongesagaerne, «med Sandhed sige om Haakon
Jarl, at han havde meget, der gjorde ham skikket til at være Høvding; først høj
Byrd, dernæst Klogskab og Indsigt i at sysle med Herredømmet, Raskhed i Slag

Olafs Skibe omringede Erlends; denne løb overbord, men dræbtes af Olaf med Rorstangen. Den øvrige
Besætning underkastede sig med Glæde Olaf, og gik i Forening med hans Mænd i Land for at lede efter
Jarlen. Denne flygtede videre, hans Mænd adspredte sig og alene hans Træl Kark blev tilbage hos ham.
Da han gik over en Aa, kastede han sin Silkekappe ned i den. Han kom til Gauldalen og til Gaarden Rimul,
hvor der boede en god og gjæv Kone; hun skjulte ham ved at lade sine Trælle grave en Grav i Svinehuset,
hvor han og Kark stege ned, og hvis Aabning siden tildækkedes. Derpaa kom Olaf, lod søge efter Jarlen,
og udraabte en Belønning for den, som dræbte ham. Nu fortælles alle Drømmene, Kark havde, saavel
de to i Jarlshulen, som de to sidste; de henføres alle til Skjulestedet paa Rimul; derpaa berettes Jarlens
Drab o. s. v. (Cap. 18). Agrip (Cap. 11) stemmer i det hele taget med Kongesagaerne, undtagen at den
ej nævner om Brynjulf og heller ikke om andre Drømme end dem i Jarlshulen; derimod heder det, at da en
Flok kom til Rimul og forgjæves ledte efter Haakon, truede den med at brænde Gaarden op, hvorpaa Haakon,
for at undgaa en smertelig Død, bød Kark at skjære Struben over paa ham; og endte, heder det, denne
Skjørlevner saaledes sit Liv i et sølet Huus. Hovedet, siges der, blev ført til Kaupangen (d. e. hvor Nidaros
siden blev anlagt) og da man kom ned med det fra Steenbjergene, var hele Fjorden fuld af Skibe, der paa
Opbudet havde samlet sig for at dræbe ham. Fagrskinna (Cap. 66, 67) siger kun at Bønderne, misfornøjede
med Haakons Utilbørligheder, angrebe ham, da han var paa Rimul i Gauldal, og at han der blev dræbt
af sin Træl «Skofte Kark», men at hans Søn Erlend blev fældt med en Rorstang, da han løb overbord.

1 Olafs Løfte betragtedes vistnok som alene vedkommende Frimænd; Trællene havde intet dermed
at gjøre.

2 Olaf Tr. Saga Cap. 104. Hos Snorre Cap. 56. Om et (maaske) gammelt Sagn om Ormen paai Bones,
Lundesola og Jarlen, der dog i enkelte Stykker synes lidt mistænkeligt, se Fayes Saga S. 161 jvfr. Kliiwers
Mindesmerker S. 107.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:51:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/3/0268.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free