Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
HAAKON. JARL
bevirket ved Misfornøjelse over at være overlistet, ved Ærgjerrighed, og ved
Hensyn til personlig Fordeel. Han var i Grunden den hele Tid mere Jarl i
Throndhjem end Herre over Norge. Og heller ikke stod hele Norge under hans Herredømme.
At Haakon blev dræbt og Olaf Tryggvessøn kom til Norge i Aaret 995, derom
ere alle de paalideligste Kilder enige, og det bestyrkes desuden af fremmede Skrifter1.
Derimod findes der kun paa to Steder nogen bestemt Angivelse af hvad Tid paa
Aaret det skede. Det før omtalte Udtog af Kongesagaerne siger nemlig
udtrykkeligt: «det var om Vaaren, at Haakon døde» og Kristnisaga, at Olaf kom til
Norge i Begyndelsen af Goe-Maaned (d. e. ved 15 Feb.2). Dette bestyrkes deraf,
at Gaulelven siges at have været iislagt, men fuld af aabne Steder, og at
Pett-landsfjorden var ufremkommelig, da Olaf drog vestenfra.
Haakon var ved sin Død 58 Aar gammel3. Af alle hans Sønner synes kun
Erik Jarl og Sven at have overlevet ham. Han efterlod tillige Datteren Bergljot,
samt maaske ogsaa den før omtalte Ragnhild eller Ingebjørg, der havde været
gift med Tidende-Skofte. Erik Jarl, der aldrig havde levet paa nogen ret
venskabelig Fod med sin Fader, var rimeligviis paa den Tid, han blev dræbt, i Viken
eller paa Raumarike, som sædvanligt, og heller ikke Sven kan have været tilstede
i Thrøndelagen, da han ellers maatte have været nævnt under Striden mellem
Haakon og Bønderne4. Saavel Erik som Sven og deres Frænder og Venner forlode
Landet ved Efterretningen om Jarlens Fald, og toge deres Tilflugt til Sverige.
Der var Erik Sejrsæl nys død, og hans unge Søn Olaf bleven Konge efter ham5.
1 Om disse Beretninger er forhen talt, S. 11, Not. Med Hensyn til Tiden for Olafs Tilbagerejse til
Norge, og følgelig for Haakons Død, bliver det altid merkeligt nok, hvad Florents af Worcester (s. o. S. 219)
udtrykkeligt fortæller, at han Aaret efter Forliget 994 drog hjem til sit Fædreneland; thi skjønt dette
Tillæg til Chron Sax. ej er at stole paa, kunde det dog nok være muligt at han har hentet det fra en anden
sikker, men nu ubekjendt, Kilde. Sigtrygg Silkeskeggs Fordrivelse fra Dublin kommer ogsaa her i
Betragtning.
2 .Ågrip, Cap. 12. Kristnisaga Cap. 6.
3 Dette siges udtrykkeligt i Ol. Tr. S. Cap. 104 («nu manglede han to Aar i 60»).
4 Odd Munks Bearbejdelse af Olaf Tr. Saga Cap. 17, siger ligefrem, at Erik og Sven ej vare hjemme
i Landet, da Bønderne gjorde Opstand mod Haakon. Men man kan desværre ikke stole synderligt paa denne
B earbej delses Udsagn.
6 Det er allerede ovenfor (S. 91) omtalt, at Erik Sejrsæls Død maa henføres til 995, altsaa Begyndelsen
af dette Aar, siden Erik Jarl om Vaaren eller strax efter fandt hans Søn Olaf som Sveriges Konge. Om
Olafs Forhold til Sven Tjugeskegg vil der i det følgende blive talt. En enkelt Beretning (Tillægget til
Hervarar-saga Cap. 20) fortæller at Olaf ved sin Faders Død kim var et Barn, saa at Sviarne maatte bære ham, hvorfor
han kaldtes «Skautkonung» (Skjødkonge). Dette Udsagn maa dog grunde sig paa en Misforstaaelse, da
Olaf i 995 umuligt kan have været et Skjødebarn, eftersom han allerede i 1000 deeltog i Svaldrslaget, og i
1018 havde to voxne Døtre. Enten har nu Tilnavnet «Skautkonung» en anden Oprindelse end den angivne,
og den i Beretningen angivne Forklaring er kun gjettet — i Vestgøtalagens Tillæg kaldes han ikke
skøt-kononger der vilde svare til skautkonunger, men skotkononger (Skattekonge); —- eller ogsaa har Erik
Sejrsæl allerede i sin Levetid, maaske’ da han forskjød hans Moder, givet ham Kongenavn medens han
endnu var et Barn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
