Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CHRISTENDOMMEN I NORDEN
245
Olaf tog venligt mod dem begge; de gik ham til Haande, og det berettes at de fik
Forleninger af ham til at underholde deres Folk; han gav Sven endog sin Syster
Holmfrid til Egte1. Dette venskabelige Forhold tyder hen paa, at Erik Jarl i den
sidste Tid har erkjendt hans Fader Erik Sejrsæl, der jo ogsaa da var baade Sveriges
og Danmarks Konge, for sin Lensherre.
28. Christendommen og dens Fremskridt i Norden indtil
Olaf Tryggvessøn.
Haakon Jarls Undergang og Olaf Tryggvessøns Ophøjelse paa Norges
Kongetrone aabner et nyt Tidspunkt i Norges indre Liv, idet Christendommen, der hidtil
kun ligesom ængstelig og med Forsigtighed vovede at vise sig i Norge, nu rejste
sig i sin Vælde, og understøttet af Kongemagten selv, stred sin sidste, sejrrige
Kamp med Hedendommen, der bukkede under, for aldrig mere at hæve sit Hoved.
Olaf Tryggvessøns korte Regjering, i hvilken Begyndelsen skede til denne Kamp,
faar derved en Betydning, som den ellers umuligt kunde have faaet. Hans hele
Fremtræden i Norge er saa fuldstændigt betinget af og forbunden med hans Virken
som Christendommens Forkynder; denne ene Tanke, Christendommens
Udbredelse i Fædrelandet, gjennemtrængte saaledes hans hele Sjæl og opfyldte saaledes
hans hele Liv, at hans Historie tillige bliver den egentlige Begyndelse til
Christendommens Historie i Norge. Vi vilde derfor neppe engang ret kunne opfatte
og bedømme hans Færd og Virksomhed, uden at betragte den fra denne
Side, og tillige nærmere at lære de Vilkaar, under hvilke han begyndte sit
store Verk, at kjende. Førend vi derfor skride til at beskjeftige os med Olafs
Bedrifter som Norges Konge, ville vi kaste et Tilbageblik paa Christendommens
daværende Tilstand i Almindelighed, og Nordmændenes Forhold til den i
Særdeleshed.
Christendommen havde paa Olafs Tid i mere end et Par Aarhundreder været
Nordboerne bekjendt. Allerede mod Slutningen af det 6te Aarhundrede prædikede
St. Augustin første Gang Christendommen for Anglerne; et Aarhundrede derefter
var allerede England saa fuldstændigt christnet, at det kunde udsende Missionærer
til Tydskland og Norden, blandt dem St. Wilbrord, der mellem Aarene 690 og
700 allerførst prædikede Christendommen for Danerne2. Irland, Skotland og de
omliggende Øer vare endnu tidligere end England blevne christne, og Icolmkill
paa Syderøerne var endog et Centralpunkt for christelig Lære og Missionsvæsen.
1 Olaf Tr. Saga Cap. 109, 160, 242.
2 Se ovf. B. I. S. 266.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
