Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246 OLAF TRYGGVESSØN >
Da vore Forfædre saaledes i anden Halvdeel af det 8de Aarhundrede begyndte
at drage i Viking til fjernere Lande, og fornemmelig til Vesterhavets Øer, fandt
de Christendommen overalt herskende. Var den end paa den Tid endnu for ung
i hine Lande til at dens herlige Virkninger fuldstændigt kunde spores paa de
omvendte Nationers Charakteer og Leveviis, saa var dog det, den allerede havde
udrettet, stort nok til at fylde den opmerksomme Iagttager — og vore Forfædre
vare skarpe Iagttagere — med Forbauselse. Denne Forbauselse kunde nu vistnok
udøve en forskjellig Virkning; fanatiske Hedninger og vilde Krigere kunde vel
betragte den ved Christendommen fremkaldte større Fredelighed, Blidhed i
Omgang og Dannelse som en væmmelig, fra Syden indkommen, Blødagtighed og
Overforfinelse; men dybere følende og frommere Sjæle maatte dog finde sig
tiltrukne ved den Lære, der prædikede Fred i Stedet for Blodsudgydelse,
Fordragelighed i Stedet for Trætte, Tilgivelse i Stedet for Hevn; og baade Christendommens
Fiender og dens Beundrere maatte være enige om at erkjende dens vældige Magt,
en Erkjendelse, der vel ogsaa netop forøgede Hedningernes Vildhed og fanatiske
Iver for at bekæmpe den, for at tilintetgjøre dens Forkyndere, og ødelægge dens
ydre Tegn. Man kan være forvisset om, at de Nordboer, der endog hadede den
«Hvide-Christ», som de kaldte ham, dog ogsaa frygtede ham; og i denne Frygt
var allerede Betingelsen for Christendommens endelige Sejr given. Endog de
Tilsætninger, den oprindelige christelige Lære i hine Tider gjennem syv
Aarhundreder Traditioner havde faaet, maatte være dens Udbredelse, især blandt
Nordens Hedninger, gunstige. Læren om Helgener og Mirakler, overhoved de
mere materielle og anthropomorfistiske Anskuelser om Forholdet mellem Gud
og Menneskerne, ledsagede af Billeder og andet Tilbehør, der talte til Sandserne,
maatte gjøre et sterkere Indtryk paa den raa Aasadyrker og lettere bane
Christendommen Indgang hos ham, end en fra alle slige Tilbehør renset, strengt
mono-theistisk Lære, der forsmaaede at benytte sig af sandselige Indtryk. Derfor tale
og vore Sagaer om den Virkning, som den katholsk-christelige Ritus, Synet af
de prægtige Chordragter, Røgelsens søde Lugt, Klokkernes og Sangens Vellyd
udøvede paa Hedningernes Gemytter1. Aasadyrkeren var saa vant til
polythe-istiske Forestillinger, at der ej kunde være Tanke om, strax at faa dem udryddede
hos ham, men man maatte for det første kun se til at faa dem ombyttede med
andre. I Stedet for Odin og Alfader kom nu de Christnes Gud eller Christus selv;
i Erkeenglerne og de fornemste Helgener fandt man Væsener, der i det mindste
i de første Nysom vendtes Tanker — Omvendelsen bestod jo dog som oftest ikke
i andet end i Daaben selv, og Oplærelsen i at fremsige Trosartiklerne og Fader
1 Se f. Ex. Olaf Tryggv. Saga Cap. 131;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
