Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
OLAF TRYGGVESSØN >
det synes, ej saa meget paa nogen egentlig religiøs Fanatisme som paa
Høvdingernes Frygt for Christendommens forfinende og blødgj ørende Virkninger, og paa
Almuens Uvillighed til at underkaste sig de strenge Regler for Faste og
Hellig-dagshold, som de christne Lærere i den Tid foreskreve. Christendommen var
ogsaa endnu for lidet bekjendt, og Folket endnu ej paa langt nær modent til
dens Indførelse; og dertil kom at den mægtige Sigurd Jarl, selv en ivrig
Blotmand, med megen Klogskab synes at have modarbejdet den. Imidlertid fik dog
Haakon, som det udtrykkeligt fortælles, flere af sine Venner til at lade sig døbe
med det gode, og andre til i det mindste at ophøre med Blotene, ligesom han og
fik Hedningerne til at forlægge deres Juul fra Hugge- eller Midvinter-Natten til
de Christnes Juletid. Af disse og flere Omstændigheder1 synes man at kunne
slutte, at de christelige Raadgivere, han havde medbragt fra England, handlede
efter de Grundsætninger, Pave Gregorius den store i sin Tid havde indskærpet
de første Christendomsforkyndere i England, da han bød, «at Afgudstemplerne
ej skulde nedrives, men kun de i dem værende Afgudsbilleder tilintetgjøres og
Templerne selv renses med Vievand og indvies til christelige Kirker, for at Folket
fremdeles kunde komme og forrette sin Andagt paa de tilvante Steder; og at de
Ofringer af Kvæg, der tidligere plejede at finde Sted ved Blotfesterne, ej ganske
skulde afskaffes, men kun forandres derhen, at der paa de kirkelige Højtidsdage
skulde holdes festlige Gilder ved de nu til Kirker forvandlede Templer, hvor Kvæg
skulde slagtes og fortæres til Guds Ære og med Tak til alle gode Gavers Giver:
alt sammen, som det heder, for at Folket, naar enkelte ydre Glæder fremdeles
bibeholdtes for dem, skulde desto villigere give sit Samtykke til de indre, og
fordi det var umuligt, paa een Gang at betage de haarde Hjerter alt, medens
man derimod maatte gaa frem med Lempe og gradeviis»2. Med Haakons
Bestræbelser for Christendommens Fremme have vist ogsaa hans Lovgivningsarbejder
1 Navnlig hvad der ovenfor (B. II. S. 344) er meddeelt om den sandsynligviis af Haakon ej saa meget
foreskrevne som bibeholdte «Ølgerd» eller Forpligtelsen til at holde Festgilde, eller at medbringe Kontributioner
til det fælles Festgilde, hvilket vi af Ytringerne om Sigurd Jarl hos Snorre (Haak. god. S. Cap. 16) se ogsaa
i Hedendommen var Skik og Brug. I det her ovenfor omtalte Brev af Pave Gregor, hvor der nævnes om
de Sammenkomster, der i Stedet for de tidligere Ofringer ved Templerne skulde finde Sted ved de samme
nu til Kirker forandrede Templer, heder det at de Besøgende paa de angivne Helligdage skulde indrette
sig Hytter eller Telte af Grene, og i religiøse Gilder højtideligholde Festerne, uden længere at ofre Dyr til
Djævelen, men kim slagtende dem til Guds Ære o. s. v. Da man nu ved hine saakaldte «Øl» eller
Fest-gilder, hvortil Ølgerd var paabuden, vistnok ogsaa slagtede og fortærede Kvæg, viser deres Identitet med
de angliske Kirkefester sig desto tydeligere. Vore ældre Love nævne egentlig tre slige 01, der paa
nærmeste svare til de tre hedenske Fester: Juleøl (Æld. Gulath. Cap. 7), svarende til Juleblot; 01 før Allehelgens
Dag (Gul.6), svarende til Vinternatsblot, og St. Hans- eller Jonsoks-Øl (ældre Fr. L. II. 21), svarende om
just ikke ganske, saa dog nogenledes til Sommerblot. Jvfr. B. I. S. 169.
2 Brevet, skrevet 17de Juni 601 til Abbed Mellitus, er meddeelt hos Beda hist. eccl. gentis angl. I. 30,
Mon. hist. Britt. I. S. 141.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
