Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278
OLAF TRYGGVESSØN >
Skibe liggende i Nidelven, og var saaledes sikret mod enhver Fare. De Indbudne
kom, og han tog vel imod dem og bevertede dem paa det bedste den første Aften,
saa at de bleve temmelig drukne. Den næste Morgen lod han synge Messe for sig,
og derefter blæse til Huusthing. Hans Mænd samlede sig fra Skibene, i et langt
større Antal end de tilstedeværende Bønder. Her talte Kongen saaledes: «da vi
sidst holdt Thing inde paa Frosten, bød jeg Bønderne, at de skulde lade sig døbe,
men de fordrede tvertimod, at jeg skulde blote med dem, ligesom Haakon
Adel-steensfostre fordum; jeg indvendte heller ikke noget derimod, men lovede at
komme til Blotet inde paa Mæren. Dog, skal jeg endelig blote med Eder, da vil jeg
anstille et Blot af det største Slags som nogensinde har været brugt. Jeg vil ikke
dertil vælge Trælle eller Forbrydere, men derimod de fornemste Mænd og de
mægtigste Bønder». Som saadanne udseede Ofre nævnte han nu først sex af de
tilstedeværende, nemlig Orm Lyrgja fra Medalhuus, Styrkaar af Gimse, Kaar af
Gryting, Aasbjørn Thorbergssøn af Varnes, Orm af Lyren, og Haldor af
Skerdings-stedja1; siden, sagde han, vilde han nævne sex af Indthrønderne, og dem alle vilde
han lade ofre for et godt Aar og Fred. Derpaa gav han sine Mænd Befaling at
gribe dem. Da de aldeles vare i Kongens Vold, og saa, hvad hans Hensigt var,
faldt de strax til Fode, og bade Kongen om Naade. Han skjenkede dem Livet,
paa det Vilkaar, at de bekvemmede sig til at antage Daaben, og aflagde Ed paa
at ville overholde den rette Tro og lade al Blotskab fare. Derpaa bleve de døbte,
men Kongen beholdt dem dog hos sig, indtil de havde faaet hentet deres Sønner,
Brødre eller andre Nærpaarørende, og stillet dem som Gisler.
Efter at Olaf saaledes paa en ret klog, men ikke synderligt hæderlig Maade
havde overlistet Høvdingerne i Thrøndelagen, begav han sig strax efter Julen (997)
til Mæren, hvor Midvinterblotet skulde staa. Man ser heraf at Haakon den godes
1 Af disse Navne ere Kaar af Gryting og Orm af Lyren noget mistænkelige, da de og nævnes 46 Aar
tidligere, under Haakon den gode, se ovf. B. II. S. 347. Dog kunde det jo vistnok være muligt, at de vare Sønner
af hine, med samme Navne som deres Fædre. Aasbjørn maa have været en Søn af den paa samme Sted
nævnte Thorberg af Varnæs (i Stjørdalen); i de fleste Haandskrifter staar paa nærværende Sted fejlagtigt
Ørnes. Man ser forresten heraf, at der i Gildet ogsaa var Folk fra Stjørdalen. Orm Lyrgja og Halldor ere
bekjendte fra Opstanden mod Haakon Jarl, men det siges ej, da Orm første Gang omtales, at han ejede
Medalhuus; tvertimod var Jarlen netop til Gilde der, da han sendte sine Trælle til Bunes, for at hente
Gudrun. Dog er det muligt, at han senere kan have erhvervet Medalhuus. Odd Munk kalder ham «Orm
lygra af Bunes i Gauldal, gift med Gudrun, Datter af Bergthor, og Syster af Aasgaut paa Selvaag, hvis
Moder var Thurid, Syster af Thorodd Gode paa Ølvus». Det forhen omtalte Sagn fortæller om ham, at han
skal have begravet den paa Rimul dræbte Jarls Lig, og at han siden af den Konge, der afskaffede
Hedendommen, fik Tilbud om at blive hans Hirdmand, hvilket han dog ej vilde modtage, men flyttede fra Steine
paa Bynesset, hvor han forhen boede, til Bunes, hvor han og hans Hustru siden døde paa samme Dag,
100 Aar gamle, og begroves af deres Børnebørn, der rejste to Bautastene over dem, af hvilken den ene
endnu staar. Flere Omstændigheder ved dette Sagn, navnlig Formerne «Bynesset» og «Rimul» vidne om
at det i alle Fald er blevet lempet efter, om ikke ligefrem opstaaet af Beretningen hos Snorre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
